Annonce
Digeposten

Penge uddelt til lokale projekter i Tønder Kommune

Der er gode penge på vej til flere lokale projekter i Tønder Kommune. Arkivfoto: Michael Bager
I den seneste tid er de lokale projekter og idéer spiret frem, og ni ansøgninger modtog tilsammen 184.675 kroner.
Annonce

Tønder Kommune: Har du en idé, der kan være med til at gøre en afgørende forskel for dit lokalsamfund? Det er der heldigvis en del ildsjæle, der har, men det er de færreste, der har midlerne til selv at kunne sætte skub i omfattende projekter.

Af samme grund uddeler Tønder Kommune hvert år penge til lokale initiativer, og det er særligt vigtigt i den nuværende tid, hvor mange kæmper med efterdønningerne af krisen.

Det gav tilbage i maj Landdistrikts- og Bosætningsudvalget i Tønder Kommune en god idé. Her ville man uddele penge til projekter, der havde udspring af den nuværende situation. Fristen for at søge var ikke lang, men ansøgningerne væltede ind og landede på 26 lokale idéer.

- Vi glæder os over, at der er masser af aktivitet i vores lokalområde. Desværre kunne vi i udvalget ikke imødekomme alt, men det er virkelig positivt, at vi oplever stigende aktivitet lokalt, siger Leif Høeh Jensen, der er formand for Landdistrikts- og Bosætningsudvalget.

Annonce

Kan inspirere

En del af de indkomne ansøgninger blev sendt videre til andre puljer, men 16 ansøgninger blev nøje vurderet af Landdistrikts- og Bosætningsudvalget.


Det at nogle lokalsamfund lykkedes med ting, skaber en begejstring, og det kan gøre, at andre også føler, at de kan.

Leif Høeg Jensen


En del af dem havde heldet og dygtigheden med sig, for ni lokale projekter endte med en dejlig pose penge.

- Det at nogle lokalsamfund lykkedes med ting, skaber en begejstring, og det kan gøre, at andre også føler, at de kan. Det kan absolut være med til at skabe inspiration. Det er desuden fint, at vi har så mange ildsjæle, og dem vil vi gerne bakke op, understreger Leif Høeg Jensen.

Formanden er overrasket over, at så mange valgte at sende ansøgninger til den nye pulje.

- De kom jo med ret kort frist, så jeg er virkelig glad for, at så mange reagerede.

Annonce

Afgørende forskel

Hos Landdistrikts- og Bosætningsudvalget glæder formand Leif Høeg Jensen sig over, at man kunne sende i alt 184.675 kroner afsted til dygtige idémagere.

Penge der er afgørende de lokale landsbysamfund.

- Jeg tænker også, at det på længere sigt kan flytte noget i folks hoveder. Man kan få øjnene ekstra op for, at det faktisk er muligt at få støtte, når man ansøger om noget, slutter han.

Den nye pulje var ikke den eneste, som udvalget støttede her i 2020. I alt blev der uddelt 294.075 kroner til såkaldte enkeltstående projekter i Tønder Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Nyt menighedsråd på plads

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

25 års jubilæum

Digeposten

12 biler fik Det gyldne Rat

Digeposten

Lions igen på banen med julelotteri

Digeposten

Hent passet udenfor åbningstiden

Digeposten

Den sønderjyske Almanak er på gaden

Digeposten

Blå Kors overtager Svalen

Digeposten

Foredrag på kirkemusikskolen

Annonce