Annonce
Digeposten

Rim Rømø i nye klæder...

Rim Rømø er Danmarks største feriecenter med hele 208 huse. Det var faktisk faderen til Peter Ingemann (kendt fra bla. TV-programmet: Størst), der var med til at bygge centret,- Og det tjente han vist virkelig godt på, smiler daglig leder Trisse Martinsen og servicemedhjælper Pia Elkjær. De glæder sig virkelig til at vise de nyrenoverede faciliteter frem for gæsterne. (Fotos: SVO)

Feriecenter Rim Rømø har gennemgået en større renovering

Annonce

HAVNEBY: Hele vinteren er der arbejdet intenst på at shine Rims fællesbygning op. - Det er blevet så lækkert og indbydende, fortæller daglig leder Trisse Martinsen stolt. Hun har sammen med det øvrige personale samt Gerda fra Malerullen og Frifelt El knoklet for at få alt arbejdet færdigt her til sæson-start i påsken.

- Vi har malet overalt indenfor. Fået bygget en grillhytte udenfor og nye møbler både inde og ude. Jeg er så glad for at ejerforeningen har valgt at investere så mange penge i renoveringen.

Feriecenter Rim blev bygget i 1985 og efterhånden var fællesbygningen blevet en smule medtaget og kedelig.

- Hvis vi skal kunne matche øens andre tilbud, så var det på høje tid, men nu er det også blevet et virkelig lækkert sted at opholde sig.

På 1. salen af fællesrummet er der indrettet legerum til alle børn. Her er det lokalet til de yngste gæster.
Annonce

Forsamlingshuset

Den største renovering er foregået i forsamlingshuset. Både salen, lillesalen, baren og køkkenet er shinet op, så det er lækkert at opholde i - her er både malet, renset tæpper, købt helt nyt service og hængt nye lamper op mm.

- Når jeg lejer lokalerne ud til en lørdags-fest kan det ofte lade sig gøre at få nøglerne allerede om torsdagen og så først aflevere dem igen om søndagen. Vi står for rengøring og ellers må folk selv medbringe mad og drikkevarer. Vi er selvfølgelig behjælpelig med alt, hvis der er behov for det. Der er plads til 100 personer i salen, men jeg synes at med 80 personer er det helt optimalt. Lille salen kan man så bruge til buffet eller lignende.

Forsamlingshuset er ofte udlejet og især om sommeren hvor flere foreninger lejer salen for 3-4 uger ad gangen.

- Mange bruger det også til familietræf. Så lejer hver familie et hus og så samles man og spiser i forsamlingshuset.

- Jeg er så glad for at vi kan tilbyde så dejlige lokaler, for der er efterhånden mangel på forsamlingshuse her på egnen. Det koster kr. 2.000,- at leje forsamlingshuset med køkken og det hele og incl. 2 timers rengøring.

- Ønsker man at leje et feriehus, så henviser jeg gerne til øens bureauer.

Indendørsaktiviteter for børn og voksne i alle aldre ? her kan der bruges mange timer.- Vi har gjort meget ud af at have både inden- og udendørs aktiviteter for børn i alle aldre. Kan de få tiden til at gå på en god måde, så får hele familien en rigtig god oplevelse, understreger Trisse.
Et af de nye tiltag er denne dejlige grillhytte.- Vi mangler endnu at få sat et par raftehegn op, så vi skaber lidt mere læ, tilføjer Trisse.
Servicemedhjælper Pia Elkjær og daglig leder Trisse Martinsen.
Annonce
Annonce
Digeposten

Pas på de små

Annonce
Annonce
Digeposten

Krav om mundbind måske på vej

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Her landede støtten

Annonce