Annonce
Digeposten

Silas Holst: I friske øjeblikke kan min far og jeg danse sammen

Silas Holst lagde onsdag aften i sidste uge vejen forbi Klosterhallen for at holde et foredrag om demens, som hans egen far lever med. I samme omgang lærte han tilskuerne nogle dansetrin, som de kunne tage med hjem og danse med deres kære. Som han sagde, så skal man huske livskvaliteten, selvom man er syg. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Over 300 deltagere var onsdag aften samlet i Klosterhallen, da den professionelle danser Silas Holst bød pårørende til demente op til dans. Med en far, der selv er ramt af sygdommen, har han på nærmeste hold oplevet, hvad dans kan gøre for demente.
Annonce

LØGUMKLOSTER: De fleste kender ham fra tv fredag aften, hvor der i fine glimmerkjoler og velstrøgede habitbukser bliver konkurreret om, hvem der kan fremføre den fornemste dans. Men Silas Holst, der lige nu er aktuel i programmet "Vild med dans", har også en anden side, som han bærer rundt på. Det er en mere dyster en af slagsen. Silas Holst lever nemlig med en far, der har Alzheimers, som er den hyppigste demensform.

Onsdag aften i den forgangne uge lagde Silas Holst vejen forbi Klosterhallerne i Løgumkloster for at fortælle om, hvordan det netop er at være pårørende til en af de omkring 89.000 personer i Danmark, som Nationalt Videnscenter for Demens estimerer, lever med lidelsen demens. Og for at sætte større fokus på demens.

Silas Holst oplevede, hvordan han nærmest måtte umyndiggøre sin egen far, da han måtte tage bilnøgler fra ham, fordi myndighederne ikke har den autoritet. Hvordan det var svært, fordi han følte sig som en skurk, når han måtte fortælle sin far, at det ikke længere var ansvarligt, at han kørte bil. Eller hvor svært det er, når man ikke længere har far-og-søn tid sammen, men pludselig bliver koordinator for sin far i stedet for, fortæller Silas Holst, hvis far i dag bor på plejehjem i Vordingborg.

Dans og demens

Mange mennesker har som børn gået på danseskole, ligesom det for de flestes vedkomne, har været almindeligt at danse i foreningslivet, på særlige dansesteder, til koncerter eller ved private fester. Der er derfor mange gode minder forbundet med dans. Mennesker med demenssygdom har ofte relativ god hukommelse for episoder, der ligger tilbage i tiden. Dans kan hjælpe med at frembringe disse mindre og bringe hukommelsen tilbage.

Kilde: Alzheimerforeningen

Annonce

Dans og demens

Udover at selv have en far, der er dement, valgte Silas Holst at sig ja til at blive ambassadør for Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark, fordi han selv har set, hvad dans kan gøre for demente.

- Jeg skulle på et tidspunkt danse med en familie, der var pårørende til Grete, der var dement. Jeg kunne se, at der skete noget helt magisk, da mor og datter skulle danse sammen. Det kan godt være, at Grete kun var klar i to minutter, men det var to magiske minutter. Det var vidunderligt at se.

Derfor skulle der selvfølgelig også danses efter oplægget fra danseren selv.

- Det her er ikke sat sammen for at I skal være klar til Vild med Dans på fredag. Det er sat sammen til, at man som pårørende kan danse med dem, man er pårørende til. Fungerer armen ikke den dag, så bruger man bare den anden, sagde han.

Op ad stolene kom de 300 deltagere, som fik svinget både arme og ben til musikken.

- I friske øjeblikke kan min far og jeg danse sammen. Måske er det kun halvandet minut, han er der. Men det var stadig det bedste minut, og det er det, man skal holde fast i. Det er det, jeg vil huske, når han ikke længere er her mere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce