Annonce
Digeposten

Skærbæk får sit eget storcenter

Sammenhold er vejen frem. Derfor vil Skærbæks virksomheder nu vise sig frem under ét tag. Laila Gubi, Karsten Nissen, Heidi Møller og Robert Lauritzen er klar til at bidrage med masser af holdånd.Foto: Betina Skjønnemand
SuperBrugsen i Skærbæk har taget initiativ til at omdanne butikken til et storcenter. 24 lokale virksomheder er med på idéen.
Annonce

Skærbæk: Den 4. marts får Skærbæk sit helt eget storcenter. 24 virksomheder under samme tag er, hvad kunderne kan opleve denne aften mellem klokken 17 og 21.

Det er SuperBrugsen i Skærbæk, der lægger lokaler og parkeringsplads til, så kunderne kan få et indtryk af og et overblik over, hvad Skærbæk egentlig har at byde på.

- Vi skal markedsføre os på noget positivt og aktivt vise over for byens borgere og gæster, hvad Skærbæks detailhandel og forretningsliv har at byde på, lyder det fra Robert Lauritzen, der sammen med et par andre fra SuperBrugsen har taget initiativet til Skærbæk Storcenter for én dag.

- Vi laver simpelthen en ramme, hvor vi kan vise, hvad en lille by med masser af specialbutikker kan, når vi står sammen.

Robert Lauritzen, tovholder på Skærbæk Storcenter for én dag

Annonce

Små stande

Initiativet tager udgangspunkt i samme koncept som en messe. Onsdag den 4. marts mellem klokken 17 og 21 vil kunderne i SuperBrugsen således kunne møde 24 lokale virksomheder på ét og samme sted - nemlig SuperBrugsen i Skærbæk.

- De får alle tildelt en plads med nogle borde, hvor de kan vise, hvad de har at byde på. Der er naturligvis begrænset plads på de forskellige stande, men der bliver plads nok til, at man både kan have nogle produkter med, men fremfor alt bliver der mulighed for at få en god snak med kunderne, konstaterer Robert Lauritzen.

Han er glad for, at initiativet er blevet så godt modtaget af byens virksomheder.

- Vi har kun fået positiv respons de steder, hvor vi har været og præsentere idéen. Så selvom der har været en del arbejde involveret i projektet, giver det ekstra motivation, når man ser, hvor glade og engagerede folk fra de medvirkende butikker er.

Annonce

Sammenhold er styrke

Robert Lauritzen glæder sig til aftenen, der - udover de mange butikker under ét tag, også byder på konkurrencer og events i butikken.

- Vi laver simpelthen en ramme, hvor vi kan vise, hvad en lille by med masser af specialbutikker kan, når vi står sammen. Der er så meget snak om butiksdød alle vegne, nu vil vi gerne vise, at vi kan gøre en forskel ved at gøre noget aktivt og agere mere positivt. Vi må tænke ud af boksen. Og det er da vores håb, at kunderne får øjnene op for, hvor mange muligheder de har for at handle lokalt, siger Robert Lauritzen.

Allerede når aftenen slutter klokken 21, bliver der holdt en lille kort evaluering blandt de medvirkende butikker.

- Vi spiser et stykke smørrebrød sammen, og får med det samme vendt, hvad der var godt, og hvad der var skidt. Herefter laver vi også en skriftlig evaluering, så man også får de tanker med, der kommer, når aftenen har bundfældet sig lidt. Og så tager vi stilling til, om det er noget, vi måske skal gentage. Men vi har også allerede nye idéer, der skal afprøves, lyder det fra Robert Lauritzen.

Robert Lauritzen og Heidi Møller skal finde plads til masser af kolleger og gæster, når der inviteres til Skærbæk Storcenter den 4. marts.Foto: Betina Skjønnemand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Åben dag med masser af aktiviteter

Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce