Annonce
Digeposten

Skærbækcentret er klar til at afholde julekoncert i corona-version

Søren Hansen, centerchef i Skærbækcentret, slår fast, at der vil være sørget for masser af håndsprit til julekoncerten. Arkivfoto: Mads Grinderslev
Annonce

Tønder: Mens mange julearrangementer rundt om i landet er aflyst, er det stadig muligt at finde julestemning.

En mulighed vil være at købe billet til Skærbækcentrets julekoncert, der finder sted den 16. december. Anders Blichfeldt kan her opleves med gospelversioner af klassiske julesange. Med sig har han et juleband og gospelsangere. Man vil kunne opleve et par helt nye julesange, som Anders Blichfeldt har skrevet, oplyses det i en pressemeddelelse fra Skærbækcentret.

Koncerten bliver i år lidt anderledes i forhold til de sidste mange års julekoncerter i centret. Der vil maksimalt være 400 personer, og maden bliver serveret i mindre grupper i centrets restaurant, således at myndighedernes Covid 19-regler kan overholdes.

- Vi sørger selvfølgelig for god afstand mellem tilhørerne, masser af håndsprit og skulle du have glemt dit mundbind, så har vi også et til dig, lyder det fra centerchef Søren Hansen i pressemeddelelsen.

Der vil være mulighed for at spise fra klokken 18.00 inden koncerten – En julemenu inklusiv koncertbillet koster 499 kroner, mens en billet kun til julekoncerten koster 299 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Diamantbryllup

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Nyt menighedsråd på plads

Digeposten

Julestemningen blev bragt ud i byen

Annonce