Annonce
Digeposten

Skolepatrulje hædret

Fredag den 31. januar havde Løgumkloster Distriktsskole besøg af transportminister, Benny Engelbrecht (S), som kom for at takke skolepatruljen for deres arbejde. Foto: Anna Schjødt Larsen.
Skolepatruljen på Løgumkloster Distriktsskole blev fredag i sidste uge hædret for deres arbejde med at sikre en mere sikker trafik.
Annonce

Løgumkloster: Fredag i sidste uge var Peter Callesen og Leo Hansen fra 8. klasse på Løgumkloster Distriktsskole som så mange gange før trukket i refleksvesten og havde taget et selvlysende håndskilt under armen.

De to drenge er nemlig begge en del af skolens skolepatrulje og har været det siden 6. klasse. Med lidt over to års erfaring har drengene efterhånden dirigeret deres skolekammerater sikkert over vejen en del gange.

Men denne fredag morgen var dog lidt anderledes, end hvad drengene er vant til.

Som en del af Rådet for Sikker Trafiks kampagne 'Den sureste uge', hvor man hædrer skolepatruljernes arbejde i uge fem, som vejrmæssigt er en af årets værste uger, var transportminister, Benny Engelbrecht (S), trukket i refleksjakken sammen med Peter Callesen og Leo Hansen. Her skulle ministeren stå skolepatrulje ved skolen i Løgumkloster sammen med drengene.

- Vi ved godt, at det er et træls tidspunkt at stå skolepatrulje. Det er en lang og mørk periode med meget lidt lys, og det har også regnet i løbet af ugen. Derfor vil vi gerne ud og kippe med flaget og vise, at vi godt ved, at det er en træls uge. Og samtidig vil vi sige en enorm tak til skolepatruljen, lød det fra Benny Engelbrecht.

Efter skolepatruljevagten mødtes alle Løgumkloster Distriktsskoles 24 skolepatruljeelever til rundstykker og kage med transportminister, politi og Rådet for Sikker Trafik.

Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce