Annonce
Digeposten

Snedkeren, som skiftede branche og blev selvstændig

Claus Christensen var kørt træt i livet som maskinsnedker på en fabrik, så en dag købte han en gammel bybus. I dag er han selvstændig med to firmaer. Foto: Martin Wilde

Egentlig er han træmand. Men der skulle ske noget nyt, så for to år siden købte han en gammel bus og nu er han forpagter af Skærbæk Gokartcenter.

Annonce

Skærbæk: Man kan godt kalde Claus Christensen for en Skærbæk-dreng. Han har boet i byen siden har var 12. Men faktisk er han født i Brøns, og inden familien flyttede til Skærbæk, boede drengen Claus Christensen - og familien - også nogle år i Tinglev.

- Jeg elskede træsløjd i skolen, og var sikker på, at jeg skulle gå den vej. Så jeg begyndte i lære som snedker den 3. august 1998 og har arbejdet med det lige siden.

Jeg elskede træsløjd i skolen, og var sikker på, at jeg skulle gå den vej. Så jeg begyndte i lære som snedker den 3. august 1998 og har arbejdet med det lige siden.

Claus Christensen

Blå bog

Claus Christensen er 37 år.Han er uddannet maskinsnedker og brandmand.

Han bor i Skærbæk sammen med kæreste og en søn.

Annonce

Manglede noget

Alligevel fik Claus Christensen efter en del år nok af brædder, høvle, save, skruer og søm.

- Jeg stoppede, fordi jeg manglede et eller andet i mit liv. Jeg havde arbejdet på fabrik i næsten 20 år. Der skulle ske noget.

Annonce

Det greb om sig

Det noget viste sig at være en gammel, udtjent bybus. Bussen var til salg via Den blå Avis, og den annonce så Claus Christensen. Det endte med, at han købte bussen.

- Buffetbussen begyndte som fritidsbeskæftigelse, men det greb om sig. Så jeg gik ned i tid på arbejdet. Først havde jeg fri mandag, men efter kort tid måtte jeg have fri både fredag og mandag. Min sidste arbejdsdag hos Velux havde jeg så den 22. marts i år. Dagen efter, den 23. marts, begyndte jeg så her på gokartcentret, fortæller Claus Christensen.

Annonce

Spænding

Hvordan er det så at blive selvstændig?

- Hårdt, spændende og dyrt. Men det er en utrolig tilfredsstillelse at påvirke ens egen og andres arbejdsdag. Jeg manglede spænding i hverdagen, så det skulle prøves.

Man skulle ellers tro, at Claus Christensen havde spænding nok. I fritiden er han en af Skærbæks frivillige brandmænd. Han er holdleder, og har som sådan vagten i visse perioder, men møder naturligvis også op, når alarmen går og han blot er "almindelig" brandmand. Hvis han kan.

- Det kræver jo, at jeg har folk på arbejde her på gokartcentret, hvis jeg pludselig skal løbe.

Annonce

Spinning

Som selvstændig med to firmaer er der efterhånden ikke ret meget fritid. Tidligere var Claus Christensen også spinninginstruktør, men det er der ikke tid til længere. Det samme gælder byture med kammeraterne, for Buffetbussen kører mest i weekenderne. Og så er der jo også familien. Sammen med kæresten har Claus Christensen en lille søn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce