Annonce
Digeposten

Spillere: Det er ikke livsnødvendigt at vinde

Pigerne fra Rødekro-Løjt havde spillet 20 kampe for at nå til det afsluttende stævne, der blev spillet i Skærbækcenteret i weekenden. Her blev der kæmpet om at blive jyske mestre i U13. Foto: Timo Battefeld
I weekenden blev der spillet fodbold i Skærbækcenteret. 176 spillere fra hele Jylland kæmpede om at blive jyske mestre i U13.
Annonce

Skærbæk: Bolden bliver skudt ud over banden. Lige efter hopper en af pigerne på banen ud efter den. Efter 11 minutter og et slutsfløjt står det 1-1 mellem U13 pigerne fra Aalborg.

Der er fuld gang i mesterskaberne for de jyske U13 fodboldhold for både piger og drenge. I alt 176 spillere fra hele Jylland har taget turen til Skærbækcenteret for at deltage i det afsluttende stævne og bevise, at de er med på det hold, der skal kåres som jyske mestre.

Inden da har de forskellige hold spillet 20 kampe for at nå til det afsluttende stævne, som DBU står for, og hvor der både spilles i A- og B-rækker.

Uden for banen er pigerne fra klubben Rødekro-Løjt ved at gøre sig klar. Om lidt skal de ind og forsøge at få bolden i mål. Da taktikmødet med træner Jørn Mikkelsen er overstået, står det klart, hvad pigerne skal gøre for at vinde kampen: De skal spille sammen.

- Vi er i det gear, vi skal være i, så vi er klar, sagde Jørn Mikkelsen, som vurderede, at det var realistisk for holdet at komme i semifinalen.

- Det er ikke livsnødvendigt at vinde, men man vil da gerne sige, at man er jysk mester.

Kathrine Valz, U13 spiller i Rødekro Løjt

Annonce

Hyggeligt sammenhold

Pigerne fra Rødekro-Løjt ved da også, hvordan man skal sparke til en bold. Det har pigerne, der er mellem 12 og 13 år, nemlig gjort halvdelen af deres liv.

- Vi har spillet i cirka seks år. Det er hyggeligt at være sammen, og det er selvfølgelig også sjovt at vinde, lød der fra Marie Jacobsen med et smil.

- Det er ikke livsnødvendigt at vinde, men man vil da gerne sige, at man er jysk mester, sagde Kathrine Valz, mens de andre piger gav hende ret.

Pigerne er lige så meget kommet for at hygge sig. Og det er der i den grad lagt op til. Der er nemlig både arrangeret spisning og overnatning i Skærbækcenteret og hygge om aftenen. Men først skal der vindes nogle kampe.

- Vi kan sagtens være med her piger, opmuntrede Jørn Mikkelsen pigerne, inden de gik på banen til den første kamp.

Og pigerne er klar.

- Det bliver sjovt, var de alle enige om.

176 U13 spillere tørnede sammen i hallerne i Skærbækcenteret i weekenden. Foto: Timo Battefeld
Det var tapet øre ind inden kampene for at sikre, at øreringe ikke blev hevet ud. Foto: Timo Battefeld
Træner Jørn Mikkelsen holdt taktikmøde for pigerne fra Rødekro-Løjt, inden de gik på banen for at vise, hvad de kan. Foto: Timo Battefeld
Der blev både spillet fodbold i A- og B-rækker for U13 piger og drenge. Foto: Timo Battefeld
Ude for banen blev der heppet lystigt. Foto: Timo Battefeld
I weekenden blev det Jyske Mesterskab for U13 piger og drenge holdt i Skærbækcenteret. Et stævne som DBU stod for. Foto: Timo Battefeld

Forsiden netop nu
Annonce