Annonce
Digeposten

Star Wars-fan fik uforglemmeligt besøg

Stine Lyhne fik konstateret nervesygdommen CRPS for godt halvandet år siden. Kort fortalt er det en kompleks tilstand i hendes autonome nervesystem, som blandt andet betyder, at hun mere eller mindre har været lænket til en kørestol de sidste mange måneder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Tønder: 15-årige Stine Lyhne lider af CRPS. En nervesygdom der gør, at hendes højre ben hæver voldsomt op, og fylder den 15-årige piges hverdag med smerter.

Sidst i december måned fik Stine Lyhne alligevel det, hun selv kalder den bedste dag i sit liv. Ikke fordi der var bedring i sygdommen - tværtimod. Men hun fik fint besøg. Stine Lyhne er stor fan af Star Wars-universet. Derfor bankede Troopers For Charity den dag i december på døren. En forening, der er stiftet af frivillige Star Wars-entusiaster, som tager rundt i landet iført kostumer fra de forskellige Star Wars-karakterer og besøger udsatte børn og unge.

- Star Wars er bare det fedeste i verden. Jeg elsker, at universet foregår ude i galaksen. Og det var fedt at snakke med nogle, jeg havde noget til fælles med, fortæller hun.

Stine Lyhne har været ind og ud af hospitalerne og besøger dagligt fysioterapeuter, siden hun fik konstateret nervesygdommen for godt halvandet år siden.

Star Wars-universet er med til at fjerne fokuset på smerterne og hverdagen med sygdommen.

Det er ikke sidste gang, Stine har set til de frivillige Star Wars-karakterer fra Troopers For Charity. Når hun engang kommer på benene igen, skal der holdes en "gå-igen"-fest, og selvfølgelig er Prinsesse Leia, Luke Skywalker og de andre karakterer fra de populære film inviteret.

Det var en stor dag for Stine Lyhne, da hun fik besøg af en masse Star Wars-karakterer. Dagene er ofte forbundet med smerter, men den dag i december var den 15-årige pige et stort smil. Privatfoto
Stine Lyhne var forleden i biografen sammen med sin far for at se den nyeste film i Star Wars-serien. Selvfølgelig skulle der gadgets med ind i salen. Det fik hun dog ikke lov til, da et lyssværd larmer og lyser for meget i biografmørket. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce