Annonce
Digeposten

Stor overraskelse: Ungt storkepar har indtaget reden på golfbanen

Det unge storkepar slog sig ned i reden i Toftlund den 28. april. Foto: Jesper Leegaard, storkene.dk
Efter næsten 50 år uden storke i byen er der håb om familieforøgelse i reden på golfbanen i Toftlund. Her har et ungt par slået sig ned.
Annonce

TOFTLUND: Det havde end ikke eksperter set komme.

Efter næsten 50 år uden storke i byen er der udsigt til familieforøgelse i storkereden på golfbanen i Toftlund.

- Det er en stor overraskelse. Det var der ingen, der havde forventet.

Sådan siger formanden for storkeportalen storkene.dk, Jess Frederiksen, Tåstrup, til nyheden om, at et ungt storkepar har slået sig ned i reden. Her har der siden torsdag i sidste uge været gang i parringen og redebyggeriet.

De seneste uger er der set mange storke i lokalområdet. Men at det lige netop skulle være i Toftlund, at et ungt par ville slå sig ned, var særdeles uventet.

- Området omkring Toftlund med mange dyrkede marker er ikke optimalt storkelandskab. Så det kan være lidt op ad bakke med at skaffe føde nok. Derfor har vi besluttet at forsøge at hjælpe med udlægning af fisk, siger Jess Frederiksen.

Det unge par var tydeligvis glade for hinanden. Foto: Jesper Leegaard, storkene.dk
Annonce

Ukendte storke

Storkeparret landede i Toftlund den 28. april. En lokal beboer lagde et billede ud på Facebook og kontaktede samtidig Jesper Leegaard, Gram, der er bestyrelsesmedlem i storkene.dk. Han kunne hurtigt konstatere, at aktiviteterne på toppen af masten så særdeles lovende ud. Der var gang i parringen, og de to unge storke var også flittige med at klargøre reden.

Hvor de to storke kommer fra, er der ingen, der ved.

- De er ikke ringmærket, så de kan både være fra for eksempel Holland eller Østeuropa, siger Jess Frederiksen.

Sammen med de lokale storkeentusiaster håber han på familieidyl oppe i reden, og at mindst en unge kommer på vingen.

- Hvis det lykkes, er der stor sandsynlighed for, at de vender tilbage næste år. Hvis det kikser, vender de næppe tilbage, siger Jess Frederiksen

Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce