Annonce
Digeposten

STUK-studenter sprang op i hestevognen

- Dig dér, du skal herover og stå, kommanderede fotografen, da de 37 studenter fra STUK onsdag mødtes for at få taget et gruppefoto og køre i hestevogn. For mange af studenterne venter der nu mange fester, fritidsarbejde - og et sabbatår. Foto: Martin Franciere
37 STUK-studenter fejrede onsdag deres nyerhvervede huer med hestevognskørsel i Toftlund by. Før studenterne hoppede ombord i de to vogne, kom rektor med et godt råd og et par konstateringer.
Annonce

TOFTLUND: Som på resten af landets uddannelsesinstitutioner, sprang også eleverne fra studenterkurset i Toftlund, STUK, onsdag ud som studenter med røde bånd om den hvide hue.

De sidste eksamener er netop overstået, og onsdag var det så tid for den obligatoriske rus-tur i hestevogn rundt til byens stolte forældre, der typisk byder på lidt køligt til halsen i form af bobler eller pilsnere i en lind strøm - og lidt salt eller sødt til at holde væskebalancen og blodsukkeret i rette niveau.

Inden de 37 studenter kunne sætte sig op i de hestetrukne vogne, havde STUK-rektor Morten Hansen Thorndal et par konstateringer og velmenende råd til de unge mennesker.

- Stort til lykke med jeres eksamen. Det kan I alle være stolte af. I har klaret jer godt, og der er givet mange høje karakterer, sagde rektoren, før han kom med et par gode råd.

Stort til lykke med eksamen. Det kan I alle være stolte af. I har klaret jer godt, og der er givet mange høje karakterer.

Morten Hansen Thorndal, rektor på STUK, til de nyudsprungne studenter.

Annonce

Strabadser fortsætter

Strabadserne for de 37 studenter endte ikke med de overståede eksamener. Onsdag fortsatte de i heden - nu med en rundtur med fem-seks stop undervejs, hvor der kunne blive tanket godt op under vesten.

Det fører os tilbage til rektor Morten Hansen Thorndals velmenende råd:

- Husk at passe på hinanden, og husk at tage solcreme på!

Morten Hansen Thorndal kunne meget vel have tilføjet: Husk at drikke rigeligt med vand! Men det er nok først torsdag morgen, at de unge finder ud af det.

Torsdag fortsatte strabadserne for STUK-studenterne, der nu i bus vil besøge forældre, for at blive trakteret.

Annonce

STUK-studenter

Emile Mathias Feddersen, Nicoline Amalie Krogh, Sunnie Sahra Hansen, Emma-Kirstine Gabelgaard Lund, Freja Kirstine Thams Andersen, Gustav Niebuhr Rasmussen, Jonas Schrøder Nielsen, Katrine Jessen Jürgensen, Katrine Munch Skjøth, Katrine Weber Christoffersen, Lene Carina Hansen, Mathias Rahr Mogensen, Mia Holl, Mikael Mørk Juhl, Nicklas Lønborg Dittfeld, Alexander Friis Schmidt, Bjarke Lars Verner Bruhn Erichsen, Caroline Nissen, Cecilie Spile Engelund, Christian Anker Ditlevsen, Janne Sofie Thybo, Karen Jehn Højsager, Lasse Buch Christensen, Louise Spile Engelund, Magnus Øberg Faurhøj, Maibritt Uhre Jensen, Morten Vandel Jensen, Nicklas Lund Jensen, Nickolai Terman Schultz, Nicolai Lund Barasinski, Nilay Lektemür, Oliver Feldborg Hansen, Paul Frédéric Pust, Sandra Kaae Johansen, Tjelle Kragelund Strøm, Tommy Rosendahl, Trine Lausten Jørgensen.

Spørgsmålet er, om de bobler studenterne blev præsenteret for i pejsestuen faldt på et tørt sted, eller om der i forvejen var fyldt op i mavserne? De fleste glas blev dog tømt. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce