Annonce
Digeposten

Tag ud og spis et måltid på tre adresser i kulturugen

RESTAURANT GARDA I VALBY.

Et af de mere kuriøse indslag i Kulturugen er Running Dinner i Skærbæk og arrangørerne håber på god deltagelse - for det er en fantastisk mulighed for at møde nye mennesker.

Annonce

Skærbæk: Fællesskaber er overskriften for Tønder Kulturuge 2018. Det har Kultur- og forsamlingshuset Emanuel taget meget bogstaveligt og vil føre fremmede sammen om en god madoplevelse, også kendt som Running Dinner.

Arrangørerne har lavet aftaler med 10 hjem i Skærbæk, der er klar til at åbne døren og det er når døren åbnes, det bliver spændende. Hvem åbner og byder indenfor? De 10 værter inviterer indenfor til god mad i godt selskab og når deltagerne har været budt ind til forret og en hyggelig snak med værten, bliver man sendt videre til næste dørklokke til næste ret. Sådan cykler eller kører man rundt i byen mellem de tre retter mad, og til sidst når man i mål i Emanuel. I oplæget skriver arrangørerne at det bliver ligesom at få lov til at åbne tre låger i julekalenderen på én aften, og hvor tit får man lige lov til det?

Vi har stillet arrangørerne fem spørgsmål om den planlagte aften og det er Børge Pedersen fra Emanuels bestyrelse der har svaret.

Annonce

Hvem fik idéen til Running Dinner og hvem står bag?

- Hvem der konkret fik ideen står hen i det uvisse, men ingen tvivl om, at ideen opstod i forbindelse med at bestyrelsen drøftede forskellige muligheder og tiltag i forbindelse med Kulturugen og ret hurtigt lagde vi os fast på ideen med Running Dinner. Bl.a. fordi temaet i kulturugen er fællesskaber og det passer perfekt med princippet i Running Dinner. Vi nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Birthe Abild-Jensen, Else Monska, Grethe Pedersen og jeg selv (Børge Pedersen). Vi startede med at køre til Nr. Farup ved Ribe, hvor man har holdt Running Dinner i tre år i træk. Der fik vi en masse gode ideer med hjem.

Annonce

Hvordan har I fundet værterne?

Vi valgte ret hurtigt, at værtsfamilierne skulle findes inden for Skærbæks bygrænse - mest af den årsag, at så behøvede man ikke at køre bil rundt til de forskellige værtsfamilier. Så lavede vi en lang liste, og efterfølgende kontaktede vi de forskellige - forklarede dem om princippet, og forsøgte at overtale dem. Nogen var forhindret - andre havde ikke lyst - men heldigvis gik det rimelig smertefrit med at finde de 10 værtsfamilier. Under den proces var vi også meget opmærksom på, at de skal være fordelt over hele byen. Tanken er at når man skal fra hovedret til dessert, skal man ikke bare trække cyklen over til naboen.

Annonce

Hvordan ser det ud med tilmeldingerne lige nu?

Hvordan ser det ud med tilmeldingerne lige nu? Vi håber på at komme op på 60 gæster. Man kan jo sige at det jo ikke er det samlede deltagerantal der er afgørende. Det handler om at få det hyggeligt ved den enkelte værtsfamilie, hvor man sidder 6-8 personer. Pt. er der solgt ca. en tredjedel af billetterne.

Annonce

Er vi i Tønder Kommune klar til running dinner?

Vi synes da vi er klar. Det skal være sjovt at være her. Når man ser på de større byer har Running Dinner jo eksisteret et stykke tid - tilsyneladende som en form for dating, men det er slet ikke det det drejer sig om her.

Annonce

Hvor mange billetter skal der sælges, for at I gennemfører?

Svært spørgsmål! Vi har ikke økonomi på spil, da alt jo bliver betalt. Vi havde i sidste uge et møde med alle værtsfamilie, og vi blev enige om, at vi "kører". Vi tror på, at der kommer flere tilmeldinger og i den forbindelse er det vigtig at fastslå, at man ikke behøver at tilmelde sig som par. Man kan udmærket tilmelde sig som enlig - ligesom der selvfølgelig vil blive taget hensyn til dem, der evt. måtte have én eller anden form for allergi over for bestemte typer mad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Pas på de små

Digeposten

Krav om mundbind måske på vej

Digeposten

Her landede støtten

Annonce