Annonce
Digeposten

Tre årtier gik: - I dag skal vi bare have en sjov dag

Kirsten Wede har været købmand i Spar i Bredebro i 30 år. Det fejrede hun sammen med sine kunder fredag i sidste uge. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
30 år er gået for købmanden i Sparbutikken i Bredebro. Det blev fejret med smørrebrød, øl-konkurrencer og masser af lykønskninger.
Annonce

Bredebro: Normalt når indehaver af Sparbutikken i Bredebro, Kirsten Wede, møder ind på arbejde klokken otte om morgen, er det for at bestille varer, fylde på hylderne eller betjene kunder. Men fredag morgen i sidste uge var ikke, som morgenerne plejer af være.

Dannebrog var hejst, og parkeringspladsen var fyldt ude foran butikken. Det var der en ganske særlig anledning til. Kirsten Wede havde nemlig inviteret indenfor til kortspil, smørrebrød, gløgg, hygge og masser af konkurrencer, hvor der blandt andet kunne vindes en hel palle Carlsberg. Hun kunne den morgen fejre, at hun har være købmand i Sparbutikken i 30 år.

- Vi skal bare have en sjov og hyggelig dag, sagde Kirsten Wede, mens hun for rundt til de forskellige aktiviteter, der var linet op i butikken.

Flere gange måtte hun dog stoppe op, da de mange kunder kom med kram og lykønskninger.

- Der er kommet mere konkurrence over årene. Da jeg begyndte for 30 år siden, var det ikke alle, der havde bil. Folk handlede derfor meget mere lokalt. I dag kan de køre alle andre sted hen for at købe det, de mangler.

Kirsten Wede, indehaver af Spar i Bredebro

Annonce

Forandring

30 år kan virke som mange. Der har da også være en del forandring i butikken gennem årene. Den sidste større var da butikken blev udvidet for et par år siden. Ser man derimod over alle 30 år, ligger den største forandring i måden at få kunder i butikken.

- Der er kommet mere konkurrence over årene. Da jeg begyndte for 30 år siden, var det ikke alle, der havde bil. Folk handlede derfor meget mere lokalt. I dag kan de køre alle andre sted hen for at købe det, de mangler, fortæller Kirsten Wede.

Det har blandt andet betydet, at der er kommet langt større fokus på at gøre det mere attraktivt for kunderne at handle i netop Spar i Bredebro. Det gør Kirsten Wede ved hele tiden at være opdateret med nye udstillinger, gode tilbud og interessante varer.

- Vi har fået et større udvalg af varer, efter vi fik udvidet. Det kan vi godt mærke har givet mere arbejde, så det er dejligt, smiler jubilaren, mens hun tog imod flere lykønskninger fra kunderne, der strømmede ind.

Der blev blandt andet serveret gløgg og kaffe for kunderne i anledning af fejringen af 30-års jubilæret. Seks frivillige var mødt ind for at hjælpe til med serveringen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der blev stillet skat midt i butikken. Der skulle selvfølgelig smørrebrød til. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Vinderen af skat-spillet var Bent Præstekjær, som vandt en købmandskurv. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Åben dag med masser af aktiviteter

Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce