Annonce
Digeposten

Trods milliontab er optimismen tilbage hos Løgumkloster Teltudlejning

Brødrene Brian og Thomas Feddersen står bag Løgumkloster Teltudlejning, der har haft store udfordringer i 2020. Foto: Michael Ehrhorn
Den første del af 2020 er ikke en tid, man vil mindes med glæde hos Løgumkloster Teltudlejning. Alligevel har nytænkning og gode uger skabt håb.
Annonce

LØGUMKLOSTER: De fleste steder er hverdagen så småt vendt tilbage, og sommerfreden har sænket sig. Hos mange lokale erhvervsdrivende slikker man dog stadig sårene ovenpå et par hårde måneder.

Blandt andet hos Løgumkloster Teltudlejning, der har været hårdt ramt af nedlukningen af samfundet.

Den betød nemlig aflysninger af fester og stort set alle større events. Dermed heller ingen telte, der skulle leveres.

- Telefonen ringede nærmest uafbrudt med aflysninger. Det var frustrerende, og imens sad man derhjemme med to børn og lektier. Det var noget af en prøvelse, men heldigvis har vi fået hjælp af lønkompensationen, siger Brian Feddersen, der ejer Løgumkloster Teltudlejning sammen med hans bror Thomas Feddersen.

Annonce

Stort tab

I de seneste tre uger har der været tiltrængt vind i sejlene for Løgumkloster Teltudlejning.


Vi skal nok finde ud af det hele, men det er da klart, at man tænker hver eneste dag.

Brian Feddersen, Løgumkloster Teltudlejning


Bryllupper, konfirmationer og studenter har givet godt med ordrer, men nu bliver der stille igen. Særligt fra oktober til april, melder Brian Feddersen.

-  Vi får ikke hentet tabet i denne sæson. Tabet er halvanden million, og selvom vi får ordrer ind for august og september, giver fester for 50 mennesker bare ikke samme økonomisk for os som fester til 500.

Det store tab til trods og udsigten til mere tørke får dog ikke Brian Feddersen til at frygte for fremtiden.

- Vi skal nok finde ud af det hele, men det er da klart, at man tænker hver eneste dag, udtaler han.

Annonce

Nye veje giver håb

Corona-krisen har ikke kun været skidt for Løgumkloster Teltudlejning. Man har nemlig været tvunget ud på nye veje.

Blandt andet har man som sidevirksomhed startet Sydjysk Alge og Fliserens, og det har været en god forretning.

- Det har været vigtigt for os, og det kommer til at hjælpe os rigtig godt til efteråret og henover vinteren. Det gælder om at tænke alternativt i denne tid, fortæller Brian Feddersen.

Efter et par travle og vigtige uger på telt-fronten står den nu grundet stilheden på sommerferie, og det er ikke ligefrem noget, Brian er vant til.

- Det bliver dejligt men også lidt mærkeligt. Med Sydjysk Alge og Fliserens er jeg dog glad for, at vi også har fået noget positivt ud af den seneste tid, understreger han.

Annonce

Kvalitet og service

Frem mod august og september er der stille og roligt begyndt at komme nye ordrer i retning mod Løgumkloster Teltudlejning.

Sammenkomster og havefester er blandt andet i vente, og Brian Feddersen ser gerne mange flere opgaver.

- Vi sætter servicere højere end blot at komme og sætte op og pille ned igen. Er der problemer en lørdag, så kommer vi og ordner det. Jeg synes, at vi har et højere serviceniveau end andre steder, og vores ting er i orden, slutter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Her landede støtten

Annonce