Annonce
Digeposten

- Vi skal kunne trække på hinanden

Flemming Pedersen er en del af lokalrådet i Brøns. Det er ham, der har lavet ruten gennem Vodder, Brøns og Rejsby sogne. En tur, der skal gøre beboerne i de tre forskellige sogne opmærksomme på, hvad de hver især kan tilbyde, så de på den måde bedre kan trække på hinanden. Arkivfoto: Timo Battefeld
Selvom man er et lille sogn, kan man godt have meget at byde på. Går flere sogne sammen i en klynge, er der endnu mere at tilbyde hinanden på tværs. Det skal en køretur gennem Vodder, Brøns og Rejsby sogne gøre beboerne opmærksomme på.
Annonce

Rejsby/Vodder/Brøns: Lokalrådene fra Rejsby, Brøns og Vodder sogne inviterer beboerne til en rundvisning i bil i nabosognene. Det gør man af to årsager: For at vise nabosognene, hvor dejligt der er hos hinanden og for at gøre naboerne klogere på, hvad de tre sogne hver især kan tilbyde, så man bedre kan trække på hinanden, forklarer Flemming Pedersen fra Brøns Lokalråd.

- I Brøns har man en spejderklub, så det skal man ikke også have i Rejsby. Og i Frifelt har man en forhindringsbane. Den kan dem i Brøns også bruge, så derfor giver det mening, at man finder på en ny idé til, hvad der kan laves der, siger Flemming Pedersen.

Det er ham, der har stået for planlægningen af køreturen på omkring 50 kilometer, hvor man kommer en tur igennem alle tre sogne.

Undervejs på turen, der foregår i egen bil, vil der være spørgsmål om sognenes natur, historie og spørgsmål, som på ingen måde er mulige at google sig frem til, forklarer Flemming Pedersen:

- Vi tror, vi kender det sted, vi bor, fordi vi er der hver dag, men man kan sagtens finde hjørner, som man ikke har været i før. Dem, der får fleste rigtige svar på turen, vinder en præmie, siger han.

- Vi tror, vi kender det sted, vi bor, fordi vi er der hver dag, men man kan sagtens finde hjørner, som man ikke har været i før.

Flemming Pedersen, Brøns Lokalråd

Annonce

Nedbryd barrierer

Et andet mål med køreturen er at stå stærkere som sogn, og hjælpe hinanden i stedet for at konkurrere.

- Vi er nogle små sogne, men sammen kan vi stå stærkere. Derfor skal vi også nedbryde de barrierer, der må være mellem de forskellige sogne. De gør bare, at man er mere opdelt. Men det der er i Brøns, er lige så meget for dem, der bor i Frifelt eller Rejsby, siger Flemming Pedersen.

Derfor er man i de tre sogne også i fuld gang med at udarbejde en klynge, hvor man kan lave ting på tværs af sognene. Hvilke idéer der kommer på bordet, er det kun fantasien, der sætter grænser for.

- Alle er velkomne til at deltage i klynge-møderne. Og jeg er sikker på, at der er grobund for at lave noget samlet. Når vi kunne samle en festival i Frifelt (Danmarks Dejligste, red.) med 2000 deltagere, viser det, at det er værd at lægge arbejde i at lave noget sammen, siger Flemming Pedersen.

Køreturen gennem Vodder, Brøns og Rejsby finder sted torsdag den 4. juni. Men Flemming Pedersen er ikke afvisende for, at lave en lignende begivenheder for beboerne i det tre små sogne igen på et senere tidspunkt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Digeposten

Ældrecenter slår atter døren op

Annonce