I sidste weekend var der gymnastikopvisning i Frifelt og samme dag blev der uddelt hæder til foreningens vigtige frivillige.
"Årets Frifelter" hæderen gik til "Idræt på tværs" grundlæggerne Helene Gad, Louise Mehlsen, Lone Vejrup Mærsk, Susan Jørgensen og Berit Gad som sammen med Keld Stenger alle er enten tidligere eller nuværende udvalgsmedlemmer. Ved overrækkelsen fik de bl.a. følgende ord med på vejen af Keld Stenger: I har styr på medlemmerne, aktiviteterne både de kreative og de idrætslige og forældrene. I har i den grad udviklet ”Idræt på tværs i Frifelt” til en kæmpe succes som op gennem årene er udviklet sig fra 80 til 270 medlemmer. Med de mange frivillige, som kræver stor koordinering og overblik fra udvalget, har I været med til at få Frifelt Sportsforening og Vodder Idrætscentret på landkortet - et velfortjent skulderklap. PRIVATFOTO