Annonce
Else Schøn, Egtved: Jeg bruger i høj grad butikslivet i Egtved. Det er her, jeg køber alle mine dagligvarer samt tøj og sko. Jeg er efterhånden blevet en ældre kvinde, og så er det jo nemmest at gøre indkøbene her i byen. Jeg er typen, der ikke kan lade være med at sammenligne priser, og min erfaring er, at det ikke kan betale sig at tage til Kolding for at handle ind. Derfor gør jeg alle mine indkøb her i Egtved. Foto: Claus Skovholm
Egtved Posten

Kundernes dom over butikslivet i Egtved

Egtved Posten har udspurgt fem tilfældigt udvalgte personer på Aftensang i Egtved om deres lokale handelsvaner

Annonce
  • Else Schøn, Egtved: Jeg bruger i høj grad butikslivet i Egtved. Det er her, jeg køber alle mine dagligvarer samt tøj og sko. Jeg er efterhånden blevet en ældre kvinde, og så er det jo nemmest at gøre indkøbene her i byen. Jeg er typen, der ikke kan lade være med at sammenligne priser, og min erfaring er, at det ikke kan betale sig at tage til Kolding for at handle ind. Derfor gør jeg alle mine indkøb her i Egtved. Foto: Claus Skovholm
  • Erik Lillelund, Vorbasse: Jeg handler mest i Egtved eller Billund. Jeg har arbejdet i Egtved i mange år, og da jeg gjorde det, passede det med, at jeg kunne klare mine indkøb, inden jeg kørte hjem til Vorbasse. Selvom jeg ikke arbejder her mere, kører jeg stadig hertil for at handle, for her er billige priser. Det kan bedre betale sig at køre til Egtved end til Kolding eller Vejle. Foto: Claus Skovholm
  • Linda Caldron, Alminde: Jeg bor i Alminde, så jeg kommer ikke til Egtved og handler hver uge. Det sker nok to-tre gange om måneden, og når jeg så er her, passer det med, at jeg kan tage i to-tre butikker. Butikkerne i Egtved yder en god service, og der er ikke fyldt med mennesker. Særligt i Boutique Dorthe er der en eminent service. De ansatte har altid smil på læben, og de tager sig tid til at finde de rigtige ting til mig. Hvis jeg skulle bruge Egtveds butiksliv endnu mere skulle jeg enten bo tættere på byen eller have mindre travlt. Foto: Claus Skovholm
  • Pia Iversen, Ødsted: Jeg kører til Egtved og handler dagligvarer en gang om ugen. Det er nemt og billigt, og man får en god kvalitet. Jeg arbejder i Vejle, så mine øvrige indkøb klarer jeg der. Jeg kan ikke komme i tanke om, hvad Egtveds butikker kunne gøre, for at jeg ville bruge dem mere. Foto: Claus Skovholm
  • Alfred Clausen, Egtved: Jeg klarer stort set alle mine indkøb i Egtved, for butikkerne har alt, hvad jeg skal bruge. Det er ikke så dyrt, og det kræver ikke lige så meget transport, som hvis jeg skulle til Kolding, hvor det samtidig kan være svært at finde en parkeringsplads. Jeg er glad for de detailhandelsmuligheder Egtved tilbyder. Foto: Claus Skovholm

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce