Annonce
Egtved Posten

Ældre Sagen i Egtved indbyder til samtale-café

Det betyder noget at kunne tale med nogen om noget af det, som fylder tankerne i hverdagen. Foto: Christian Langballe/Unsplash
Har vi glemt at være sammen? Hvad har corona-nedlukningen gjort ved os? Disse spørgsmål og flere til, vil være en del af en samtale-café, arrangeret af Ældre Sagen Egtved Afdeling 27. maj.

Egtved: Har vi glemt at være sammen? Hvad har corona-nedlukningen gjort ved os? Hvornår er det nemmere at være alene, men sammen med andre? Inviteret til festen... men kan jeg tillade mig at melde fra, fordi jeg ikke hører så godt, eller?

Spørgsmål som disse, og flere til, er nogle der vil blive vendt, når Ældre Sagen i Egtved afholder en hyggelig samtale-café i Egtved Forsamlingshus torsdag 27. maj klokken 14.

- Jeg har på fornemmelsen, at der er mange, som godt kunne have lyst til at komme og snakke med andre om nogle af de tanker og tvivl, som man selv går med derhjemme. Og især i denne her tid med corona, lyder det fra Inger Marie Aaby, der er en del af Ældre Sagen i Egtved.

Annonce

Selv har hun erfaring fra andre, lignende arrangementer, hvor man taler sammen om emner, der relevante for mange mennesker, og hun kunne godt forestille sig, at hvis samtale-caféen i Egtved Forsamlingshus bliver en succes, kunne det måske være noget, som kunne gentages.

- Det er meningen, at vi skal sidde rundt ved små hyggelige borde i forsamlingshuset, og så skal der snakkes over en kop kaffe, som Ældre Sagen er vært for, siger Inger Marie Aaby, der videre forklarer, at der sørges for, at alle corona-regler naturligvis vil blive overholdt.

- Lad os tale frit med hinanden om en masse emner, det kunne være rigtigt godt, lyder det afsluttende fra Inger Marie Aaby.

Hun håber på, at rigtigt mange kunne have lyst til at komme og være med til samtale-caféen og få sig en god snak. Og man kan stadig nå at tilmelde sig ved at ringe til hende på 51369913 senest 20. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Egtved Posten

Lokalpolitik som i vikingetiden

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Ellen har bageriet til salg

Egtved Posten

Klumme: Bagsiden af medaljen

Annonce