Annonce
Egtved Posten

Ødsted-Jerlev bliver snydt for sæsonens sidste fællesspisning

Der plejer at være godt fyldt i sognehuset i Ødsted og Jerlev Kulturhus, når der holdes fællesspisninger. Men sæsoneafslutningen i Jerlev må nu aflyses. Arkivfoto
Annonce

Ødsted/Jerlev: Der plejer at være fuldt hus og højt humør, når der holdes fællesspisning i Ødsted og Jerlev. Efter planen skulle Jerlev Kulturhus torsdag 2. april endnu en gang have været fuld af glade mennesker, der nød god mad og selskab.

Sådan går det ikke, da coronavirus-pandemien har tvunget arrangørerne til at aflyse fællesspisningen, der ville have været sæsonens sidste.

- Vi forventer, at vi igen kan mødes til fællesspisning til oktober. Vi takker alle, der har været med gennem denne sæson, været med til at gøre fællesspisningerne til noget særligt, hyggeligt og samtidig styrke fællesskabet, lyder det fra arrangørerne i en pressemeddelelse.

Gennemmen sæsonen her der været god tilslutning, og igen har fællesspisningerne genereret et lille overskud, der senere kan komme trængte familier til gode i form af julehjælp.

- Tak til alle de frivillige for jeres store arbejde og til købmanden i Jerlev og brugsen i Ødsted for gode tilbud og støtte, lyder det i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce