Annonce
Egtved Posten

115 borgere drøftede kommunens og Egtveds fremtid

Hvordan passer vi på vores grundvand? Og hvordan kan man løse nogle af udfordringerne med de store mængder regnvand, der flere steder i kommunen giver oversvømmelser, var nogle af de emner, der blev drøftet på mødet. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Over 100 borgere fra alle afkroge af den gamle Egtved kommune deltog i sidste uge i cafémøde om den nye kommuneplan. Deriblandt var et bordfuld af de ældste elever fra Egtved Skole, som endte med at blive inviteret til frokost hos borgmesteren.
Annonce

Egtved: Der var tæt pakket i mediesalen på Roberthus onsdag aften, hvor Vejle Kommune havde inviteret til et cafémøde om den nye kommuneplan. Omkring 115 borgere, der kom fra alle afkroge af hele den tidligere Egtved kommune, var mødt op for at give deres besyv med.

Efter en kort velkomst af borgmester Jens Ejner Christensen og en introduktion til aftenens debatområder, blev der debatteret rundt ved bordene. Overordnede emner som, hvordan vi kan sikre en bred biodiversitet, og hvordan man kan man håndtere nogle af de klimaudfordringer, vi står overfor, og hvordan vi kan få mere bevægelse ind i danskernes hverdag, var på programmet.

Men der var også plads til at trække de store emner ned på mere lokalt plan og blandt andet tale om behov for byfornyelse af eksisterende områder i blandt andet Egtved og et ønske om, at Vejle Kommune i højere grad er med til at markedsføre de kommunale byggegrunde, der findes i den vestlige del af kommunen, så flere borgere flytter hertil.

Annonce

Unge gav deres besyv med

Ved et af bordene sad elevrådsrepræsentanterne fra de tre ældste klasser på Egtved Skole.

- Villy Raahauge (skoleleder på Egtved Skole, red.) spurgte, om vi havde lyst til at komme her i aften og være med til at give de unges syn på fremtiden i Egtved. Vi syntes, det var en god mulighed for at give vores mening til kende, fortæller Magnus Styrbæk.

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) endte med at bruge de sidste tyve minutter af tiden til debat i grupper på at sidde med ved de unges bord for at høre, hvad de havde på sinde.

Blandt andet havde de unge en masser tanker om offentlig transport og et ønske om flere busser til og fra Egtved. Men også forslag til at tænke i app-løsninger og samkørsel.

Annonce

Frokost på borgmesterkontoret

Borgmesteren var, ligesom de andre i salen, meget begejstret over, at de unge mennesker havde valgt at bruge en aften på at drøfte den nye kommuneplan og deres holdninger til forskellige emner.

- De havde blandt andet en række nye, spændende forslag, som eksempelvis forskellige app-løsninger, som vi andre måske ikke tænker på, da vi nok ofte tænker lidt mere konservativt og i det, vi kender. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre mere om. Derfor har jeg inviteret dem til frokost på borgmesterkontoret en dag, hvor jeg får lejlighed til at høre mere, siger Jens Ejner Christensen, der også er nysgerrig på, hvad skoleeleverne tænker om at deltage i sådan et cafémøde.

Han udtrykte samtidig meget stor tilfredshed med fremmødet på Roberthus, som må siges at være overordentlig meget bedre end det, der var i Jelling, hvor tilsvarende møde blev holdt i oktober. Her var kun fire borgere mødt op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce