Annonce
Egtved Posten

4. maj mindehøjtidelighed på Randbøl Kirkegård

Randbøl Kirke 4. maj 2020 med Dannebrog hejst på Kong Rans høj. Foto: Karen Hansen

Randbøl: I år er det heldigvis igen muligt at samles og markere Danmarks befrielse i 1945, men på grund af Corona-restriktionerne bliver det en udendørs gudstjeneste og også en lidt kortere mindehøjtidelighed, end det plejer at være. Det traditionelle samvær på Vandel Efterskole efter gudstjenesten kan desværre heller ikke gennemføres i år.

På kirkegården må der til mindehøjtideligheden samles 50 deltagere foruden kirkens personale. Personalet vil anvise pladser på kirkegården og med en indbyrdes afstand efter de gældende regler, er det muligt at synge salmer, som organisten vil akkompagnere på elektrisk orgel. Der vil være opstillet spritdispensere ved indgangene til kirkegården, og her vil salmehæfterne også blive udleveret. Til orientering er det i øvrigt frivilligt, om man ønsker at bære mundbind, blot man overholder afstandskravene.

Der vil være opsat tændte fakler til markering af befrielsesbudskabet, og aftenen indledes med, at træningsfly fra Flyvevåbnet overflyver kirken præcist klokken 19:00 i en Missing Man formation, og umiddelbart derefter går mindegudstjenesten i gang.

Annonce

Aftenen afsluttes med, at repræsentanter fra 4. Maj Komiteen lægger kranse ved mindestenen for de allierede flyvere og ved Christen Buchs grav, hvorefter the Last Post spilles på trompet, og flaget på Kong Rans høj kommanderes nedtaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Mindeord om Ole Have

Egtved Posten

Udstilling: Se min kjole

Annonce