Annonce
Egtved Posten

4. maj og hvad vi kæmpede for

Annonce

Ågård: I sidste uge var der tændte lys i mange danske vinduer. Vi fejrede frihedsbudskabet den 4. maj 1945. Dagen, hvor den tyske besættelsesmagt efter fem mørke år nedlagde våbnene, og gav danskerne friheden tilbage. Det er både godt og nødvendigt, at vi med mellemrum minder hinanden om, at vores demokrati og grundlovssikrede frihed ikke er en selvfølge. For der er, om ikke dagligt, så flere gange om året forsøg på at underminere vores personlige rettigheder.

Vi er bekymrede og bange, når talen falder på terror. Angsten skyldes med stor sandsynlighed det ukendte. At vi ikke kan tage forholdsregler, men er underlagt andres luner. Men den angst må ikke blive et skalkeskjul for skjult overvågning. Vi skal passe på os selv, men ikke falde for fristelsen til at lade en eller flere myndigheder ”få lov til” at kigge os over skulderen – uden at vi kan forhindre det. Vi skal ikke acceptere, at vores private ejendomsret bliver trådt under fode. I en sag for et par år siden ved Vejen, fik en gårdejer inddraget noget af sin ejendom. Trods flere fejl endte sagen med, at det offentlige vandt over borgeren. Det er ikke i orden.

Noget af det allervigtigste er vores ytringsfrihed. Vi har hver især ret til at sige, hvad vi vil. Under hensyn til vores medborgeres rettigheder. Så racistiske udsagn er selvfølgelig ikke ok. Men at gøre opmærksom på, at en lille gruppe borgere ikke overholder de fælles regler; det er i orden. At de utilpassede så bliver sure og optræder som små konger; det må vi bruge vores politi og retsvæsen til at få styr på. Modsat så er vi ude på et skråplan, når enkelte danskere bruger ytringsfriheden til at opføre sig så markant, at de må have politibeskyttelse. Så er vi gået for vidt. Her må den enkelte ”klappe i” og acceptere, at ytringsfriheden er på egen regning og risiko – hvis det fornærmer andre.

Jeg er opvokset i krigens skygge. Min barndom i Vamdrup bød ofte på besøg af militære styrker, der holdt øvelser. Så gik snakken blandt de voksne i byen. ”Husker du” med historier fra 1940´erne. Vi havde en cykelsmed, der som tidligere grænsegendarm var i KZ-lejr. Han var en knækket mand, som ikke magtede sit gamle liv. Det må vi aldrig glemme. At nogle få fantaster, der ikke havde rummelighed i deres ordforråd, fik magt til at ødelægge det meste af verden. Og tage livet af millioner af civile borgere. Blot fordi de havde en ”forkert” hudfarve eller etnisk oprindelse. Igen skal vi huske på grundloven. Og lade alle få lige muligheder. Og pligter. Det sidste er der en del danskere, der har overset. At vi ikke kan gøre som vi vil, uden at der kommer en regning. Og mange pligter er uskrevne. Men de gælder stadig.

De tyske besættelsestropper forsøgte uden held at kontrollere vores sindelag. De fik det modsatte resultat. Vi stod sammen som nation, med sang som det første kampmiddel. Senere greb vi til våben, for frihedstrangen var større end frygten for at miste livet.

Så er jeg fremme ved dagens Danmark. For med Corona-krisen er vi blevet båndlagt igen. Med frygten og truslerne om en ustyrlig epidemi som skræmmebilleder. Jeg er fuldt ud klar over, at vi ikke skal sætte vores liv på spil. Men vi må leve med en beregnet risiko for at dø. Vi har alle en afmålt tid på jorden. Den skal ikke leves i frygt for, at vi måske kan blive syge. Vi skal være ansvarsbevidste i vores måde at leve på. Og så få gang i tandhjulene, så samfundet kommer op i noget, der ligner normalt gear. Så må de angste tage deres egne forholdsregler – det er det mest rimelige for alle.

God tirsdag til jer alle i frihed, fred og fordragelighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce