Annonce
Egtved Posten

400.000 kroner til byprojekt: Ansøgere fik lyst til at rulle sig i sneen af glæde

Hos udvalget, der under Egtved Idrætsforening arbejder for at realisere Projekt Kulturum, er begejstringen stor. Det har netop fået tilsagn om stort støttebeløb.
Annonce

Egtved: - Vi har været ude og rulle os i sneen af begejstring over, at vi af Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati har fået tilsagn om 400.000 kroner i tilskud til Projekt Kulturum.

Sådan skrev Ib Pabst og Tom Andersen for nyligt i et Facebookopslag på siden for Egtved Idrætsforening.

Glade og begejstrede skrev de ligeledes, at dette tilskud er et kæmpe skridt i retning af, at få transformeret Egtveds monofunktionelle grønne idrætsområde til et meget mere inspirerende, multifunktionelt og bæredygtigt fritidslandskab.

Også formanden for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, Thyge Havgaard Bjerring (V), ser projektet, som noget, der kan gavne den brede lokalbefolkning i fremtiden.


Det er et projekt, der vil komme alle i byen til gode og dermed er det et godt udviklingsprojekt for lokalområdet

Thyge Havgaard Bjerring, formand for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati


- Det er et projekt, der vil komme alle i byen til gode, og dermed er det et godt udviklingsprojekt for lokalområdet. Og pengene er afsat i 2022, det tænker jeg blandt andet giver tid til at skaffe den øvrige finansiering, tilføjer han.

Annonce

Visionen for projektet

Den overordnede vision for Projekt Kulturum er at udvikle og brande Egtved og skabe vækst inden for sport, bosætning. Det skal samtidig give en oplevelse af, at være en del af et aktivt og bæredygtigt bymiljø i Vejle Kommune.

Projektets hovedformål er at transformere byens idrætsområde til et inspirerende multifunktionelt og bæredygtigt fritidslandskab, til glæde for alle borgere. Herunder byens skole, den almene borger, ungdomslivet og foreninger, sådan at der skabes synergi mellem forskellige typer møder, befolkningsgrupper, naturtyper og aktiviteter.

Der skal være rum for både organiseret og uorganiseret brug. Projekt Kulturum skal gerne bryde barriererne mellem det uforpligtende - løberen, gåturen, hundelufteren, cyklisten, teenageren og det forpligtende brug, som for eksempel skoleeleven og fodboldspilleren.

Annonce

Dækker dele af faserne

Projekt Kulturums faser omfatter blandt andet en asfalteret brandvej og en asfalteret cykelsti, der bliver navngivet "Kulturum Allé", og kommer til at løbe fra skolens P-plads på Østergade til Hvidegårdsvej. Der skal også anlægges en gruslagt sti til Hjelmdrupvej. Stedets kommende "Mediehus" kommer, udover at blive et overdækket udendørs opholdsrum, til at åbne muligheden for etablering af tilskuerpladser og nicheprojekter, som bænke, borde, Wi-Fi, Bluetooth, indramning af stadion og opvisningsbane.

Det er også planen, at projektet skal indbefatte et maskin- og driftshus, og der skal anlægges to padelbaner og en multibane.

Tilsagnet på de 400.000 kroner gælder for de dele af projektets faser, der vedrører stisystemer og det såkaldte “Mediehus”, som bliver et overdækket udendørs opholdsrum.

Projektets konkrete mål

  • Naturlig og attraktiv stiforbindelse/aktivitetsbånd, der binder området sammen med byens omkringliggende områder og vil skabe et naturligt flow gennem området. Herunder de nye som gamle boligområder, Egtved Idræts- & Multicenter, Egtved Skole og sågar de offentlige transportmidler.
  • Renovering og transformering af den gamle atletikbane, og gør den indbydende i form af indbyggede konkurrenceaspekter og kulør.
  • Etablering af åbne og/ overdækkede tilskuerfaciliteter i form af soltrappe/medietribune på de allerede etablerede skråninger.
  • Mulighed for udeundervisning og adgang til wifi skal realiseres.
  • Legende og private rumdannelser i de etablerede skråninger - for eksempel sol-/skyggenicher med mulighed for at spise sin medbragte frokost/aftensmad.
  • Mulighed for at afholde private og fælles arrangementer i nærhed til de enkelte aktiviteter på anlægget i både åbne og afskærmede uderum.
  • At skabe et hæng-ud-sted for unge/teenagere – for eksempel bænke omkring de prydende træer, medietrappe og afskærmede uderum (Meeting points)
  • Mulighed for at bruge anlægget som en del af ens egen selvstændige træning. Herunder løb, fitness, MTB/BMX/Skateboard, atletik med mere.
  • Generel øget idrætsaktivitet og leg på anlægget.
  • Bæredygtig anlæg / Klimavenlige løsninger.
  • Udvikling og yderligere udvidelse af aktivitetsområde mod øst med mulighed for etablering af BMX-bane, fodboldgolf, shelters/hytteby m.m. (Fremtidig etape).
  • McArena – Overdækket multiarena (Fremtidig etape).
  • Padel-tennisbane (Fremtidig etape)

Bag Projekt Kulturum står Ib Pabst og Tom Andersen fra Egtved Idrætsforening, som ønsker i samarbejde med Egtved Skole, Egtved Udviklingsråd, Stigruppen i Egtved, Egtved Idræts- & Multicenter, Grundejerforeningen Baldersvej, Egtved Idrætsforening og Vejle Kommune, at kunne realisere deres visioner.

Totalbudgettet for stisystemerne og mediehuset er 1.000.000 kroner, og her stiller idrætsforeningen selv med et beløb og søger resten i fonde og puljer.

At Vejle Kommune nu har vist, at de støtter op om Projekt Kulturum, har dog givet endnu mere blod på tanden.

- Vi vil bruge tilsagnet til videre ansøgninger, som vi nu har fået endnu større forventninger til, lyder det fra Tom Andersen og Ib Pabst.

- Der skal tages mange skridt endnu, men vi stopper lige op og takker dem, der indtil nu, har givet deres meninger og idéer til kende, og så er vi bare vildt glade for tilsagnet på de 400.000 kroner, fortæller Tom Andersen og Ib Pabst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

20 år med mode og mennesker

Egtved Posten

Udstiller i kommunens kantine

Egtved Posten

Vi mangler deltidsbrandmænd

Egtved Posten

Klumme: Lyset er på vej

Annonce