Annonce
Egtved Posten

Ammitsbøl/Egtveds U11 drenge pudser formen af mod Brøndby og FC København i jagten på ny gylden fodboldsæson

Forberedelserne til en ny fantastisk fodboldsæson er i fuld gang for Ammitsbøl/Egtveds U11 drenge, og humøret er højt. Privatfoto
Annonce

Egtved: Forberedelserne til en ny fantastisk fodboldsæson er i fuld gang for Ammitsbøl/Egtveds U11 drenge (årgang 2008, red.). Den kommende sæson byder på træningslejr på Sjælland sidst i marts måned, hvor drengene blandt andet skal spille træningskampe mod både Brøndby og FC København. Senere på sæsonen deltager holdet i den tyske ungdomsturnering "German Youth Cup" i FlensburgTyskland.

-Vi har mange fodboldaktiviteter på forskellige tidspunkter af året. Derfor har vi til den kommende sæson valgt at sætte to datoer for sæsonstart. Onsdag 16. januar starter de spillere, som gerne vil spille vinterturnering og vintertræne, samt spillere som deltager på Golden League niveau. Derudover starter vi officielt forårssæsonen lørdag 16. marts, hvor spillere som har dyrket andre idrætsgrene henover vinteren eller af anden årsag har holdt vinterpause, har mulighed for at starte op på fodboldsæsonen. Vi håber derfor at se rigtig mange U11 drenge på fodboldbanen fra og med uge 12, men vi håber selvfølgelig også på at mange vælger at starte lidt tidligere for at få det hele med, udtaler fodboldklubbens bestyrelse i en pressemeddelelse.

Årgangen deltager i en DBU kunstgræsturnering henover vinteren, hvor de allerede skal spille de første turneringskampe sidst i januar måned. Derudover fortsætter de med et hold i Golden League, som er en turnering for de bedste hold i Jylland og på Fyn. Her bliver holdene matchede med hinanden på kryds og tværs i niveauerne Jern, Bronze, Sølv, Guld og Platin. Ammitsbøl/Egtveds U11 drenge har i efteråret kæmpet sig hele vejen til guld-gruppespillet. Til foråret stiller årgangen også til start i den almindelig DBU-turnering i B-rækken. Så der bliver masser af muligheder for både træning og kampe for alle spillere på alle niveauer.

- Årgangen er yngste skud på stammen i Ammitsbøl/Egtved samarbejdet. Samarbejdsklubberne har en klar målsætning om at udvikle talentet på så højt et niveau som muligt, samtidig med at vi gerne vil være der 100% for bredden og for den enkelte spiller, uanset, hvilket niveau man spiller på. Vi er p.t. fire trænere tilknyttet årgangen. Det gør at vi har mulighed for at træne i både store og små grupper, men også mere målrettet til den enkelte spiller i form af målmandstræning, angrebstræning, teknisk træning og så videre. Vi vil gøre rigtig meget for, at den enkelte spiller føler sig godt tilpas og udvikler sig på bedste vis og ikke mindst give alle i årgangen nogle unikke fodboldoplevelser, som de kan tage med sig resten af livet. Med det program vi har klar til foråret, så er det vist bare med at få snøret støvlerne og gøre sig klar. Vi håber i hvert tilfælde på at se både gamle og nye spillere i den kommende sæson, lyder det fra fodboldklubben.

Første træning i 2019 afvikles onsdag 16. januar på Kunstgræsbanen i Egtved fra klokken 17.30

Herefter er træningstiderne frem til april mandage samt onsdage i Egtved, indtil bøgen springer ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce