Annonce
Egtved Posten

Blæksprutten er blevet hjemløs: Uden et nyt hjem er fremtiden uvis

Teaterforeningen Blæksprutten bruger flittigt deres scene, både når der skal øves og optrædes. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Teaterforeningen Blæksprutten leder med lys og lygte efter nye lokaler, hvor medlemmerne kan øve sig på nye forestillinger. I mellemtiden er medlemmerne klar med ny forestilling, som måtte udskydes to gange på grund af corona.

Egtved: En fast base er et stort ønske hos Teaterforeningen Blæksprutten. Siden tidligere på året, hvor foreningen måtte forlade "hjemmet" i Nørup Sognegård, har foreningen været på jagt efter nye lokaler, hvor de 36 medlemmer kan øve sig på nye forestillinger.

- Vi er så heldige, at vi lige nu har fået lov at låne Vejle Amatørscenes lokaler, mens vi lægger sidste hånd på "Vores Sensommer"-forestillingen, som vi har været nødt til at aflyse to gange på grund af corona. Men det er kun midlertidigt, at vi kan være her, fortæller Bobby Vestergaard Larsen, der er formand i foreningen.

Udfordringen er, at foreningen har brug for lokaler, hvor kulisserne må blive stående fra gang til gang.

Annonce

- Hvis vi skal stille kulisser op og pakke dem ned efter hver øvegang, så går der hurtigt en time med det. Det dur ikke i længden, siger han.

Vi er ikke kræsne

Samtidig har foreningen et meget sparsomt budget med en egenkapital på under 10.000 kroner. Derfor er det ikke muligt at betale en masse i husleje.

- Til gengæld er vi ikke så kræsne i forhold til, hvad det er for nogle lokaler. Vi har bare brug for et lokale, hvor der er lidt højt til loftet, og så et lille kosteskab eller noget, hvor vi kan låse lyd- og lysudstyr inde. Meget mere end det har vi ikke brug for, forklarer Bobby Vestergaard Larsen og tilføjer:

- Det kunne måske være nogle skolelokaler, der ikke bliver brugt, som vi kunne få lov at låne.

Placering er heller ikke så vigtig.

- Vi har medlemmer, der kommer fra Kolding, Vejle, Egtved, Nørup og andre steder. Vi er vant til at skulle køre fore at mødes til øveaftener - det er bare et spørgsmål om, hvem der skal have fordelen ved ikke at køre så langt, siger han med et lille grin.

Annonce

Turnerer rundt i små forsamlingshuse

Hvis det ikke lykkes Blæksprutten at finde nye lokaler, ser foreningens fremtid meget uvis ud.

- Det vil være synd, hvis vi ikke kan fortsætte. Vi er en af de eneste teaterforeninger, der stadig tager ud til de små forsamlingshuse for at give forestillinger. Det er noget, vi kan mærke, at publikum sætter pris på, og det er noget, vi lægger stor vægt på, forklarer formanden.

Og ellers kan det på sigt blive nødvendigt at skrue ned på ambitionsniveauet for forestillinger.

- Men det vil være svært, for folk forbinder os med spændende stykker af en god kvalitet. Hvis vi skruede ned på det, så kan jeg godt tænke, at folk ville blive skuffede og lade være med at komme næste gang, siger Bobby Vestergaard Larsen.

Annonce

Klar til forestilling

Men lige om lidt gælder det så "Vores Sensommer", som to gange måtte skydes til hjørne på grund af corona-restriktioner.

- Vi glæder os helt vildt meget til nu at komme ud og endelig få lov at vise den forestilling, vi har arbejdet så længe på, siger formanden.

Første forestilling vises på Vejle Amatørscenes scene 4. november, inden den også vises i Egtved Idræts- og Multicenter, Givskud Forsamlingshus, Nørup Sognegård og Bredsten Håndværkerhus.

Vi har bare brug for et lokale, hvor der er lidt højt til loftet, og så et lille kosteskab eller noget, hvor vi kan låse lyd- og lysudstyr inde.

Bobby Vestergaard Larsen, formand
Annonce
Annonce
Egtved Posten

Det kostede en formand, men nu gennemføres omstridt valg: 'Det kom totalt bag på os, at der ikke var flere kandidater i første omgang'

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Rørte virksomhedsejere modtog pris: - Vi er så heldige at have vind i alle sejl i øjeblikket

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Julen er hjerternes tid, og julehjælpen er nær for de som har brug for den

Egtved Posten

Mindeord: Palle ville så gerne nå at blive 100 år, men sådan skulle det ikke gå

Egtved Posten

Klumme: Ligestilling

Egtved Posten

Kendt ansigt blandt mange er nu en del af byens handlende: Christian er specialist i sport hos Sportigan

Egtved Posten

Butikker arrangerer amerikansk lotteri for kunderne

Egtved Posten

Meget fin dame besøger tøjbutik: Hun er mest grøn og meget naturlig

Egtved Posten

Navne: 25 års jubilæum i Lego Koncernen

Egtved Posten

Klumme: Hvor skal vi bo – by eller land?

Egtved Posten

Der bliver heller ikke juleoptog i år: - Men vi skal nok sørge for masser af julestemning alligevel

Egtved Posten

Her på skolen går de klædt som i gamle dage: Elever og ansatte fejrer, at det er 300 år, siden byen fik sin skole

Egtved Posten

Butikker arrangerer amerikansk lotteri for kunderne

Egtved Posten

Få overblikket her: De er ude, de er inde, og de er nye - og så mange stemmer fik de

Egtved Posten

Klumme: Fokus på trafikken

Egtved Posten

Lynge nyder sin nye tilværelse i De gamles hjem: - Jeg har endda tid til at lave mad, inden min kone kommer hjem

Egtved Posten

Søren Peschardt er indstillet til Dannebrogordenens Ridderkors

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Henrik Sandholm (K)

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Morten Skovlund

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Gitte Frederiksen (V)

Egtved Posten

Byrådsmedlem efter tv-indslag: Cykelstier er ikke overflødige - heller ikke i landområderne

Egtved Posten

Derfor mister Vester Nebel sin eneste selvstændige bager: - Jeg har i en periode haft en arbejdsdag på 17 timer, og det holder ingen jo til

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Lars Schmidt (V)

Annonce