Annonce
Egtved Posten

Borgermøde om planer for en ny midtjysk motorvej

Vejdirektoratet har fået udarbejdet en VVM-undersøgelse i forbindelse med planerne om en ny midtjysk motorvej. Undersøgelsen er nu i offentlig høring, og i den forbindelse holdes der onsdag borgermøde i Vingsted.
Annonce

Vingsted: Der kører hver dag rigtig mange biler gennem Jylland via E45, og trafikprognoser viser, at antallet af biler på den jyske motorvej blot vil stige.

Derfor arbejder Vejdirektoratet på at etablere en ny motorvej parallelt med E45 fra Give til Haderslev. I den forbindelse har Vejdirektoratet fået udarbejdet en VVM-undersøgelse, der belyser vejprojektets mulige påvirkning af omgivelser og muligheder for at tilpasse projektet til landskabet, så påvirkningen af omgivelserne bliver begrænset.

Der er forskellige linjeføringer i spil til den nye motorvej, blandt andet kan motorvejen føres vest eller øst om Billund. VVM-undersøgelsen belyser, hvordan de forskellige linjeføringer hver især påvirker omgivelserne.

Nogle af hovedlinjerne i VVM-undersøgelsen samt nedslag i emner, som støj og ekspropriation bliver gennemgået på en række borgermøder, blandt andet onsdag 26. februar på Vingsted Hotel & Konferencecenter klokken 19-21. Her vil Leif Hald Pedersen, projektchef i Vejdirektoratet, fortælle undersøgelsens resultater.

Bagefter er der mulighed for at stille lidt spørgsmål eller komme med kommentarer in plenum, inden der er lagt op til, at man hver især kan tale med en række fagfolk om spørgsmål eller bekymringer.

Annonce

Lokale bekymringer

Lokalt vækker planerne om en motorvej omkring Billund stor bekymring hos blandt andre Steffen Jørgensen fra Frederikshåb, der senest sammen med Henrik Rask fra Billund, tidligere på måneden, skrev et læserbrev i dagbladet.

- Luksusmotorvejen vil torpedere store sammenhængende, unikke naturområder. Her i området blandt andet Randbøl Hede, der sammen med Frederikshåb Plantage udgør Trekantområdets eneste stilleområde med over 50.000 besøgende årligt. Uanset linjeføring bliver hele området hårdt støjramt og dermed værdiløst i rekreativ forstand, lød det blandt andet i læserbrevet.

Også gruppen Hærvejsmotorvej Nej Tak er meget bekymret over udsigterne til, at der måske anlægges en motorvej, der ødelægger naturområderne ved Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage.

Annonce

Høringsfrist til 13. april

Borgermødet onsdag er et af i alt fem borgermøder, der bliver holdt - ét i hvert af de fem berørte kommuner. Møderne vil have de samme overordnede rammer, men der bliver trukket nogle lokale punkter frem ved hvert møde.

Møderne er en del af den offentlige høringsproces, der netop nu er i gang. Man har mulighed for at komme med sine bemærkninger og kommentarer til undersøgelsen i høringsperioden, som løber frem til 13. april.

Man kan læse mere om projektet og indesende høringssvar på www.vejdirektoratet.dk/midtjysk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce