Annonce
Egtved Posten

Bredehus klar til at åbne - og med nyt på menuen

Simone Heise, køkkenchef på Bredehus Hotel og Restaurant, skal sammen med Charlotte Bladt, stå i spidsen for det kendte spisested. Foto: Flemming Larsen
Bredehus Hotel og Restaurant åbner onsdag 3. juni. Menukortet består fortsat af husmandskost til hverdag og flæskesteg om søndagen, men der er også blevet plads til et par kulinariske nyheder.
Annonce

Bredsten: - Der vil fortsat blive serveret husmandskost på hverdage og flæskesteg om søndagen.

Det er budskabet fra Simone Heise, køkkenchef på Bredehus Hotel og Restaurant, der sammen med Charlotte Bladt, står i spidsen for det kendte spisested. Bredehus Hotel og Restaurant åbner igen onsdag 3. juni, og ejerne af stedet, Peter og Henrik Prüsse, har dermed levet op til det, de har lovet: At stedet åbnede igen hurtigst muligt.

- Bredehus er kendt for det klassiske, danske køkken. Det er dét, huset er kendt for, og dét, gæsterne efterspørger, siger Simone Heise.

På menukortet finder man også islagkage og dansk wienerschnitzel.

- Men vi har også krydret menukortet med nogle af vores egne retter, siger Simone Heise, der har arbejdet på Bredehus Hotel og Restaurant i to år.

Charlotte Bladt, der er nyudnævnt restaurant- og bookingchef, har været ansat i et halvt år i huset.

Annonce

Flot opbakning

Brødrene Prüsse får ikke noget med den daglige drift at gøre, den er lagt et hundrede procent i hænderne på de to kvinder.

- Vi er glade for den tillid, Peter og Henrik har vist os. Vi har erfaring på hvert vores felt, mens alt det bagved er en kæmpe læringsproces for os. Og her vil vi komme til at trække på Prüsses store erfaring, siger Bladt og Heise.

Ifølge Henrik Prüsse har opbakningen til genåbningen af Bredehus Hotel og Restaurant været stor, især fra lokalbefolkningen.

- Det er med stor ydmyghed, vi nu åbner igen. Det har især været vigtigt for os, at vi har lokalsamfundets opbakning. Dét har vi. Siden vi meldte ud, at ville åbne igen, har telefonerne ikke været stille. Den ordrebog, der var fyldt godt op i forvejen, bugner nu endnu mere, især når det gælder familiefester, forklarer Henrik Püsse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce