Annonce
Egtved Posten

Bredsten-Balle Seniorer har "ja-hatten" på og skuer frem

I starten af marts vil man Bredsten-Balle Seniorer uddele den nye sæsons program sammen med medlemskort og den lille gule pensionsfolder til foreningens medlemmer. Arkivfoto
Annonce

Bredsten-Balle: - Da Danmark har været lukket ned det meste af 2020 og næsten alle vores arrangementer er blevet aflyst, tror og håber vi, at der i 2021 bliver åbnet lidt mere op, så vi kan få gang i de arrangementer, vi alle har savnet, skriver Bredsten-Balle Seniorer i en pressemeddelelse.

Derfor har de også taget beslutning om, at foreningens program for den nye sæson nu skal omdeles til alle medlemmerne sammen med det nye medlemskort og den lille gule pensionsfolder i starten af marts.

- Vi gør det på den mest sikre måde i denne tid, og det vil sige, at vi ikke ringer på, men lægger det hele i postkassen, lyder det fra Bredsten-Balle Seniorer.

I programmet kan man også læse informationer om betaling af kontingent, og der gøres samtidig opmærksom på, at alle arrangementerne afholdes i Balle Forsamlingshus, da på Stensvang i øjeblikket er uvist, hvornår de må åbne op for gæster.

Selvom Bredsten-Balle Seniorer har "Ja-hatten" på og håber på at kunne gennemføre deres arrangementer i den nye sæson, er det naturligvis stadig med forbehold i forhold til corona-situationen.

- Som situationen er nu og mange stadig venter på vaccination, er vi nødt til at tage hensyn til hinanden, og håber selvfølgelig at vores program kan gennemføres. Vi vil løbende orientere via lokale aviser og infoskærm i byen, hvis der sker ændringer, skriver foreningen. /cmm

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

20 år med mode og mennesker

Egtved Posten

Udstiller i kommunens kantine

Egtved Posten

Vi mangler deltidsbrandmænd

Egtved Posten

Klumme: Lyset er på vej

Annonce