Annonce
Egtved Posten

Bronzealderudstilling fortæller den brede historie

Egtved Museum har i det nyistandsatte stuehus ved museet skabt en bronzealderudstilling i anledningen af jubilæumsåret for fundet af Egtvedpigen. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Egtved: På Egtved Museum har museumsforeningen skabt en nærværende og harmonisk bronzealderudstilling i museets stuehus. Her kan man både blive klogere på Egtvedpigens historie, læse om Peter Platz og hans folk, der først stødte på hendes kiste tilbage i 1921, og man kan få et indtryk af, hvordan et hverdagsliv kunne have set ud i bronzealderen.

Også solvognen har fundet vej til Egtved. I hvert tilfælde en kopi af den.  Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Med en større økonomiske opbakning fra Vejle Kommune har museumsforeningen også fået mulighed for at investere i objekter, montrer med mere til udstillingen, hvilket de fortæller, at de er meget glade for.

- Vi har blandt andet fået fremstillet en model med højdekurver ude fra området ved Egtvedpigens gravhøj, hvorpå vi har illustreret, hvor endnu flere gravhøje var placeret. Og så har vi fra Nationalmuseet købt en model af solvognen, forklarer Hans Jørgen Ladefoged, der er formand for Egtved Museumsforening.

Særtillæg om Egtvedpigen

Vejle Amts Folkeblad og Egtved Posten har netop udgivet særtillægget "De fandt hende for 100 år siden". Her hylder vi, at det er 100 år siden, at man ved Egtved Holt fandt Egtvedpigen i en egekiste. 

Denne artikel er en del af tillægget.

Tillægget kan du finde her:

Embed:Tillaeg - 03-03-2021
https://jfmtillaeg.e-pages.pub/titles/jfmtillaeg/11470/publications/2425


Sammen med Finn Laursen og Hans Jørgen Hjort, som også er en del af museumsforeningen, fik de tidligere på året gjort hele udstillingen klar i en forhåbning om, at den kunne åbne 21. februar. Det kunne den dog ikke på grund af corona-situationen, men så snart landet åbner igen, står de på spring til at åbne dørene.

Annonce

Dyk ned i hverdagen

På udstillingen kan man også dykke ned i forestillingen om, hvordan et bronzealder-landsbysamfund kunne se ud ved at kigge på en model af Høvdingehallen fra Skrydstrup. Her har Finn Laursen fra museumsforeningen med egne hænder spenderet timevis med at skabe denne verden, som nu kan ses bag glas.

Hænderne og fysikken blev sikkert flittigt brugt i bronzealderen. Tag et nærmere kig på Finn Laursens modelverden på museet. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Man kan på udstillingen blandt andet også se, hvordan man vævede klæder og dragter, og man kan læse om fundene ved Guldhøj ved Vamdrup, hvor hele tre gravkister fra bronzealderen blev fundet.

Dette er blot en fortælling om noget af det, der kan opleves på en fin og fortællende udstilling på Egtved Museum, som helt klart er et besøg værd, når muligheden byder sig.

Et kig ind i en høvdingehal. Du kan selv kigge med. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Ude ved Egtved Holt var der mange gravhøje - omkring 50 af dem. På udstillingen kan man på levende vis få sig et indtryk af, hvordan de var placeret. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Fra venstre Hans Jørgen Hjort, Hans Jørgen Ladefoged og Finn Laursen. De glæder sig til at byde velkommen til museets bronzealderudstilling. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Søger unge frivillige

Egtved Posten

Havde alt for mange på venteliste

Egtved Posten

Klumme: Bøgernes verden

Egtved Posten

Teenager i coronatid

Annonce