Annonce
Egtved Posten

Byparken skal have et løft: Skole, hal og sognegård går sammen om projekt for millioner

Skolegården her mellem Firehøjeskolen og Nørup Hallen skal udvikles til noget nyt, der indbyder til leg og motion for både børn og voksne, så den kan bruges til både leg i skoletiden og til udendørs fitness. Fra venstre ses Ole Villefrance, Jens Skov Jørgensen, Kim Jensen, Peter Bruun Hansen og Søren Lindbjerg. Foto: Mette Mørk
Hele området mellem Firehøjskolen i Ny Nørup, Nørup Sognegård og Nørup Hallen skal have et løft, så det kommer til at indbyde til ophold og fællesskab. Parterne vil nu sammen forsøge at skaffe 8,6 millioner kroner til at gennemføre drømmene.

Ny Nørup: Normalt har skolen, hallen og sognegården øje for hver sit, når det handler om investeringer i nye tiltag. Men nu går Firehøjeskolen, Nørup Hallen og Nørup Sognegård sammen om at udvikle området mellem skole, hal og sognegård, så det bliver et sammenhængende projekt.

- Vi har før set området med hver vores øjne på. Det er først nu, vi ser på området som en helhed og har fået udarbejdet en samlet plan for, hvordan vi kan binde det hele bedre sammen og gøre det til et levende sted, siger Peter Bruun Hansen fra sognegårdens bestyrelse.

- Det giver rigtig god mening at prøve at se den større sammenhængskraft i stedet for at gøre noget hver for sig, supplerer Søren Lindbjerg, der også er medlem af sognegårdens bestyrelse.

Annonce

Delprojekter bindes sammen

Det er cirka ti år siden, Nørup Hallen blev bygget. Den bliver i dag brugt flittigt. Derfor er der et stort ønske om en udvidelse af hallen, så der bliver bedre plads til fitness-afdelingen.

I skolegården mellem hallen og skolen er der ønske om at etablere et område, som kan bruges til både leg, fællesskab og motion for både børn og voksne.

- Det bliver noget, der kombinerer udendørs fitness og leg, så det kan bruges af både børn og voksne, forklarer centerleder i Nørup Hallen, Jens Skov Jørgensen.

For enden af byparken, der blev etableret ved siden af Nørup Hallen for to-tre år siden, er det ønsket at etablere en multibane og en padletennisbane.

Og bag ved sognegården, hvor der lige nu er en lidt halvskummel baggård, er der ønsker om forskellige tiltag, der skal gøre en halvskummel, trist baggård til et hyggeligt sted at hænge ud for eksempelvis områdets unge mennesker.

- Vi har alle haft forskellige ønsker og idéer. For cirka et års tid siden begyndte vi at tale mere sammen om vores idéer på tværs, og det er nu mundet ud i det her fælles projekt, vi har valgt at kalde "Nørup A-Z", forklarer Ole Villefrance, der er formand for Nørup Hallen

Annonce

Beder ikke bare om penge

Samlet er projektet budgetteret til 8,6 millioner kroner. For nylig fik gruppen tilsagn om samlet 400.000 kroner fra udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati. Samtidig har en privat giver sendt 500.000 kroner af sted til projektet.

- Projektet er også bundet om på en høj grad af selvinvolvering og selvfinansiering. Vi beder ikke bare om en pose penge. Vi kommer med en plan, og vi stiller også selv med en pæn pose penge, siger Søren Lindbjerg.

Faktisk forventer projektgruppen at kunne stille en egenbetaling på 2,3 millioner kroner. Til gengæld satser gruppen på at kunne opnå et tilsvarende beløb via fonde og sponsorater, og så håber gruppen ikke mindst at få et kommunalt tilskud på fire millioner kroner.

Baggården bag ved sognegården er efter projektgruppens mening "halvskummel" og kunne med fordel forvandles til et hyggeligt sted at hænge ud. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Egtved Posten

Indlæg: Kampesten fra langdyssen i Lihmskov blev brugt til privatbane

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Læserbrev: Sæt pris på naturen, også når vi bygger motorveje

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Fem gratis oplevelser til din ferie: Det behøver ikke være kedeligt at gå på museum, se her hvorfor

Egtved Posten

De alleryngste i Vejle Kommune skal være mikroforskere

Egtved Posten

Klumme: Ferie - hvorfor har vi det?

Egtved Posten

Jazz I Trekanten udpeges til Netværksspillested

Egtved Posten

Naturkomiteen har gjort et fantastisk stykke arbejde

Egtved Posten

Tusind tak for feedback: Læsere har fortalt, hvad de synes om Egtved Posten

Egtved Posten

Festival i nyt setup aflyst to år i streg, men arrangører melder klar til næste år

Egtved Posten

Se videoen: Mølkjær Kros 130 år gamle lindetræ falder til jorden med et brag

Egtved Posten

Havde en kæmpe interesse i sine medmennesker og var kendt ansigt i byen: Torben er nu død, 75 år gammel

Egtved Posten

Lykke er vild med mennesker og nærhed: Nu er hun blevet en central del af lokalsamfundet i Firehøjeland

Egtved Posten

Klumme: Flytter vi fokus?

Egtved Posten

Erfaren præst med stor viden om Søren Kierkegaard indsættes ved Balle Valgmenighed

Egtved Posten

Byparken skal have et løft: Skole, hal og sognegård går sammen om projekt for millioner

Egtved Posten

Egtved kan noget: Byrådspolitikere på bytur med sengehygge, optimisme og godt til gane og mave

Egtved Posten

Museum tager bogstavligt talt tråden op til genforeningen

Egtved Posten

Fejring, fed musik og kædeoverrækkelser: Ny præsident og ny guvernør på én dag hos Rotary Egtved

Egtved Posten

Tusindvis af liter vand løber stadig ud i ingenting: Varmeværk har endnu ikke haft held til at finde brud

Egtved Posten

De nærmest uundværlige: Det er godt at blive brugt og anerkendt

Egtved Posten

Ny sammenslutning vil tale børnenes og de unges sag

Egtved Posten

10 unge gutter er klar med ny festival for unge

Egtved Posten

Nye testtider i Egtved: Snart kan du kun blive testet én gang om ugen

Annonce