Annonce
Egtved Posten

Dalgade kan forvandles til Champs-Élysées og Søndergade kan blive farverig og italiensk

Dalgade kunne ifølge Lars Amstrup være Egtveds Champs Élysées i fremtiden. Han foreslår på hjemmesiden med Byvision Egtved, at man planter træer på begge sider af vejen for hver fem meter. Foto: J Shim on Unsplash
Dalgade, Søndergade og Vestergade var engang Egtveds levende og hyggelige centrum. Sådan er det ikke længere, men nu drømmes der om nyt liv i området med de nye visioner for Egtved.
Annonce

Egtved: I forbindelse med, at borgerne kan skrive om deres idéer og drømme på Vejle Kommunes hjemmeside for Byvision Egtved, er der flere temaer i spil. Nogle forestiller sig blandt andet, at Egtved bliver Danmarks bronzealderby, andre har fokus på naturen og alt det, man kan foretage sig derude eller, at Egtved skal være en by dekoreret med massevis af blomster. Mange har også fokus på, hvordan byen tager sig ud. Er den velholdt nok? Hvordan skal rundkørslerne blive mere spændende? Og hvordan får man Aftensang til at hænge bedre sammen.

Et af de helt store temaer, som ni personer i skrivende stund, hver har indgivet idéer og drømme til, er, at området omkring Dalgade, Søndergade og Vestergade får en kærlig hånd og bliver smukkere og mere spændende at se på. Der må gerne pustes nyt liv i området. Engang dannede området centrum for Egtved. Det var her man handlede og det var her, at livet summede. Men sådan har det ikke været i mange år. Centrum er stille og roligt gennem årtier rykket til Aftensang, og dele af Dalgade, Søndergade og Vestergade har fået udtryk af at være forsømte og grå.

Annonce

Egtveds ansigt udadtil

“Når man kommer kørende fra Kolding ad Søndergade, vil det være så flot, hvis alle gavle på husene op ad Søndergade var malet i forskellige farver. Forestil jer I er i Italien…”, skriver Karen Schmidt på hjemmesiden for Byvision Egtved.

Og Kari Hougaard skriver følgende:

“Strækningen Søndergade, Dalgade, Vestergade er en del af Egtveds ansigt udadtil, og området kunne løftes, hvis man lægger en større indsats i at beplante strækningen med træer og eventuel store kummer/bede. Især området omkring det gamle posthus og den gamle foderstof grund, kunne løftes gevaldigt”

Annonce

Champs Élysées i Egtved

“Jeg støtter alle fremsatte forslag om forskønnelse af midtbyen’s trekant, og foreslår at starte i Dalgade. Plant vejtræer hele vejen, fra den ene ende af Dalgade til den anden. På begge sider af gaden, et træ for hver fem meter. Efter nogle år vil Dalgade ligne Champs Élysées”, skriver Lars Amstrup, og han foreslår videre, at der på seks-syv husgavle rundt i Vestergade, Søndergade og Dalgade males den samme slags “optiske illusions-vægmalerier” som byen Lyon i Frankrig er verdensberømt for.

Blandt de mange andre forslag til forbedring af området med de tre gader, som Egtved-borgere populært kalder “Trekanten”, sammenlignes der endnu en gang med Italien. Naturen og de bakkede terræner i og omkring Egtved, giver i det hele taget mange anledning til at tænke på det sydlige Europa. Også Harzen bliver sammenlignet med Egtved-egnen, eller omvendt…

Annonce

Næsten som i Syden

“Et smukkere Egtved starter med en lokalplan som lægger op til en arkitektur, som passer til byen og en gennemtænkt udnyttelse af det spændende terræn og den smukke natur i "Den italienske bjergby". I Dalgade er det gamle posthus revet ned, pølsevognen væk og hele foderstofområdet er erstattet af et smukt og funktionelt vandrehjem i grønne områder med plads til leg og afslapning og med mulighed for cykelservice og med adgang til vandrestier”. Drømmen her er en del af Helle Wieses forslag på hjemmesiden.

Cykelstier, forvandling af Posthus- og Foderstofgrunden til være en åben og synlig integreret del af Sødalen som grønt område med turistvenlige områder - og meget mere til, hører også blandt forslagene til området “Trekanten”. Mere herom kan læses i en kommende artikel om visionerne for Egtved.

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Læserbrev: Vi har brug for hinanden

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Klumme: Lys i mørket

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Julekoncert i Bredsten Kirke

Annonce