Annonce
Egtved Posten

Christine Feldthaus taler om sociale medier og fællesskaber

Livstilsekspert Christine Feldthaus vil fortælle om, hvordan det går med de moderne fællesskaber, hvad vi samles om, og hvordan det går med kollektive idéer i Danmark. Arkivfoto
Annonce

Ågård: Skal man tro medierne, så er vi truende tæt på at være en samling mobiltelefonafhængige, facebook-hungrende egoer, der sidder med blikket stift rettet mod det næste "like" på sociale medier.

Livstilsekspert Christine Feldthaus besøger Ågård Efterskole torsdag 24. oktober klokken 19 og vil fortælle om, hvordan det går med de moderne fællesskaber, hvad vi samles om, og hvordan det går med kollektive idéer i Danmark. På basis af tv-serien "So F***ing Special" dykker hun ned i fællesskaberne og giver smagsprøver på, hvordan danskerne mødes og dyrker sig selv i samværet med andre.

Det er ottende år i træk, at en stor gruppe af lokale foreninger og organisationer i området omkring Ågård, Gravens og Øster Starup går sammen om at løfte et større arrangement. "Der er skabt en god tradition, vi er stolte og glæder os over de gode oplevelser vi i fællesskab kan skabe," lyder det i pressemeddelelsen.

Foredraget med Christine Feldthaus henvender sig til alle, som har lyst til at blive klogere på sig selv og den tidsånd, vi lever i. Billetter koster 200 kroner og kan bestilles på telefon 75 55 31 33 eller på post@aagaardefterskole.dk. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce