Annonce
Egtved Posten

Da Christian den 4. lavede krudt i Borlev

Eksempel på et såkaldt ”salpeterværk”. Illustration Egtved Lokalhistoriske Arkiv
Annonce

Egtved: Den byggeglade gamle, kendte konge, havde en særdeles uheldig hånd med alle sine krige, som han tabte den ene gang efter den anden, og desværre også gav befolkningen uhyggelige afsavn og elendighed. Alligevel blev Christian firtal ved med at slås imod svenskerne, tyskerne og endda mod sine egne lejetropper, der gjorde oprør mod ham, og på Koldinghus, der var kongeslot på den tid, havde han til stadighed brug for våben og ikke mindst krudt til sine uheldsfyldte togter. Reformationen var dengang en nødvendighed, men svenskekrigene var for Danmark en elendighed.

Netop krudt, var dengang også et besværligt produkt at fremstille. Allerede Christian den 3. havde derfor anlagt en såkaldt ”salpeterplantage” tæt ved kongens ejendom ved Nygård i Starup sogn. Ved landsbyen Borlev, tæt ind til Hjelmdrup ved Egtved, blev der nu anlagt et såkaldt ”salpeterværk”, idet salpeter var en hovedbestanddel for at lave sortkrudt, og der blev indforskrevet eksperter fra Tyskland til at håndtere fremstillingen. Hovedbestanddelen bestod af gennemvædet jord fra husdyrgødning, kalk og andre kalkholdige stoffer. Krudtet blev leveret til Kolding Staldgård ved kongeslottet.

I et regnskab fra kongeslottet står der noteret, at flere tønder krudt er blevet røvet i svenskekrigen. Her ved Borlev kunne der endnu i 1912 ses talrige teglstensbrokker på marken, hvor krudtfabrikken engang havde stået, stedet hed dengang ”æ pitteagre” som et minde fra tiden om salpeterfremstillingen, hvor bønderne blev pålagt at levere møddingsjord, som de nødigt kunne undvære som gødning.

I de gamle lensregnskaber står der, at fabrikken havde hele tre bygninger, et salshus, et salpeterhus og selve salpeterladen. Salpeterladen var 48 fag lang, den var tækket med strå, væggene var flettede ris, således, at vinden kunne gå uhindret igennem laden, hvor der stod store kar, hvor vandet blev inddampet, men også en ovn, hvor salpeteret senere blev tørret. Igennem alle kongens krige led også salpeterværket i Borlev stor skade. De store, kostbare kobberkar blev røvet og omsmeltet.

Kongen genopførte dog værket et par gange, og den kgl. salpetersyder fik stadig sin gode årsløn foruden de naturalier, som også fulgte med hans arbejde. Der kom til flere retssager med bønderne i Borlev, som mente den samme ekspert udi krudtkunsten tog deres jord ind til græsning af sine dyr, og også pløjede og såede på deres jord. Sagen når helt op til Landstinget, hvor salpetersyderen bliver dømt til ikke at befatte sig med bøndernes jord. Desuden lovede han de Borlev-mænd, at de hver måtte få to svin på olden i Hjelmdrup Skov.

Det tyder på, at han har haft rettigheder i skoven, og sikkert har han her kunnet hente brænde til salpeterværkets ovne. ”Kun markens navn, og de små teglstensbrokker er i dag tilbage af salpeterværket i dag”, skrev P. Eliassen i Vejle Amts årbog i 1912.

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Læserbrev: Vi har brug for hinanden

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Klumme: Lys i mørket

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Julekoncert i Bredsten Kirke

Annonce