Annonce
Egtved Posten

Dansant Vejle søger frivillige: Mangler et kuskehold

Kirsten Mejborn, formand for Dansant Vejle (siddende i midten af billedet), ses her med bestyrelse og frivillige. Nu vil hun gerne have et kuskehold til at køre for de ældre. Privatfoto.
Dansant Vejle efterlyser frivillige, der vil køre for ældre i forbindelse med danseforeningens arrangementer i Restaurant Skyttehuset, i Egtved Forsamlingshus og på Bredehus.

Egtved/Bredsten/Vejle: Danseforeningen Dansant Vejle er ved at forberede sig på igen at skulle arrangere musikarrangementer med og uden dans for det voksne publikum. Arrangementerne bliver holdt i Restaurant Skyttehuset, i Egtved Forsamlingshus og på Bredehus.

Danseforeningen søger i den forbindelse frivillige, og ifølge Kirsten Mejborn, formand for Dansant Vejle, bliver de frivillige en del af foreningens nye "kuskehold".

- Der sidder rigtig mange på +60, der gerne vil med til vores arrangementer, men som ikke har kørelejlighed. Som noget nyt vil de blive tilbudt at blive hentet og kørt hjem igen, da vi gerne vil hjælpe de ældre ud af hjemmene og ind i foreningens fællesskab.

Annonce

- Vi har erfaret, at der er mange, der har brug for en hjælpende hånd til at komme ud blandt andre, skabe nye relationer og få mere livskvalitet ind i hverdagen. Det vil vi gerne gøre noget ved, fortæller Kirsten Mejborn om det nye tiltag.

Opgaven for "kuskeholdet" bliver som navnet antyder at hjælpe med at hente de ældre og køre dem hjem igen efter arrangementet.

-  Derudover ønsker vi også at de nye frivillige bliver ambassadør for foreningen ved at være behjælpelig i forhold til nye medlemmer, så de ikke bare er velkomne, men også føler sig godt modtaget og får lyst til at blive i fællesskabet, fortæller Kirsten Mejborn, der tilføjer, at det frivillige arbejde er ulønnet, men at man ved de arrangementer, hvor man er på "kuskeholdet", kommer gratis ind.

Interesserede kan kontakte Kirsten Mejborn på telefon 26710295.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Mindeord om Ole Have

Egtved Posten

Udstilling: Se min kjole

Annonce