Annonce
Egtved Posten

Dressur-stjerne tog hånd om heste og ryttere i Egtved

På Råbjerggård Ridecenter ved Egtved har de netop haft soloundervisning af dressurstjernen Severo Jurado Lopez. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Severo Jurado Lopez. Det er navnet på et af de helt store idoler indenfor hesteverdenen. Han har netop tilbragt to dage i Egtved for at undervise dressurryttere i solotimer.
Annonce

Egtved: På Råbjerggård Ridecenter ved Egtved fik et udvalg af ryttere fra hele landet deres drømme opfyldt fredag og lørdag. Her modtog de nemlig soloundervisning af selveste Severo Jurado Lopez, som hører til blandt toppen af poppen indenfor dressurridning.

- Severo er simpelthen bare mit idol. Han kan noget helt særligt, lyder det fra Josephine Skov Buch, der er indehaver af Råbjerggård Ridecenter. Hun og 14 andre havde booket solotimer med Severo Jurado Lopez for blandt andet lære, hvordan de styrker båndet og samarbejdet med deres respektive heste, og især, hvordan hesten gennem positiv træning kan få endnu større selvtillid.

Severo Jurado Lopez går meget op i, at læse hest og rytter. Og så handler det om via positiv indlæring at give hesten større selvtillid. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Hun forklarer videre, at Severo Jurado Lopez, der er spanier, men nu bor i nordjylland, blandt andet har præsteret at vinde en femteplads ved OL i 2016 for individuelle dressurryttere, og fem gange har han vundet verdensmesterskaberne for ungheste.

Annonce

Forbindelsen mellem hest og rytter

Èt er, at Severo Jurado Lopez har store præstationer i rygsækken, hvad angår dressurridning. Et andet er, at han ifølge Josephine Skov Buch, har en helt særlig evne, hvad angår at læse, hvordan et samarbejde er mellem hest og rytter, hvilket er noget af det allervigtigste, når man taler dressurridning.

- Han har efter få minutter læst præcist, hvordan hesten har det og hvordan forholdet er mellem hest og rytter. Og så går han ind og arbejder målrettet med det der skal forbedres, fortæller Josephine Skov Buch, der videre forklarer, at hun efter sin første solotime med den dygtige spanier tydeligt kunne mærke en stor forskel på, hvordan hendes hest var blevet meget mere rolig og fokuseret.

Josephine Skov Buch er indehaver af Råbjerggård Ridecenter, og det er hun og hendes mand, der har arrangeret undervisningen med Severo Jurado Lopez. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

- Vi må ikke presse hesten. Det hele skal leges ind. Vi skynder os langsomt. Det er helt specielt, tilføjer hun.

Annonce

Håber han kan komme igen

I løbet af fredag og lørdag havde hver af de 15 ryttere en halv time, hver dag, med Severo Jurado Lopez, og alle betalte gladeligt de ikke helt billige beløb, som de skulle betale for det.

- Og så gør man jo samtidig dét, at man øver sig i flere uger op til undervisningen. Både mentalt og praktisk, for det er virkelig med at være på dupperne og følge med, lyder det fra Josephine Skov Buch, der ikke alene ejer Råbjerggård Ridecenter, men også er den, der sammen med sin mand har sørget for, at denne helt særlige dressur-stjerne og idol i hesteverdenen kunne komme til Egtved.

Det har bare været vildt fedt og en kæmpe oplevelse. Og jeg ved, at Severo er et kæmpe idol for rigtigt mange, så det er ret stort, at han ville komme her og undervise

Severo Jurado Lopez var meget koncentreret og ikke blot i ord men også med kropssprog fik han tydeliggjort sine gode råd til hest og rytter. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

- Det har bare været vildt fedt og en kæmpe oplevelse. Og jeg ved, at Severo er et kæmpe idol for rigtigt mange, så det er ret stort, at han ville komme her og undervise, konstaterer hun.


Det har bare været vildt fedt og en kæmpe oplevelse. Og jeg ved, at Severo er et kæmpe idol for rigtigt mange, så det er ret stort, at han ville komme her og undervise

Josephine Skov Buch


I ridehallen står en mindre flok ryttere og familie og betragter imens Severo Jurado Lopez underviser inde på banen. Også her hører man tydeligt begejstringen, og håbet om, at han måske kunne komme igen en anden gang, især for de, som ikke havde mulighed for at være med denne gang.

Severo Jurado Lopez har gennem de senere år været ansat hos Helgstrand Dressage, men er for nyligt startet som selvstændig i virksomheden Jurado Dressage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce