Annonce
Egtved Posten

Egtved Apotek: Nu kan vi teste om du har haft covid-19

Apoteker på Egtved Apotek, Peter Merrild , fortæller om muligheden for antistoftest, Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Med et lille prik i fingeren kan du nu finde ud af, om du har været smittet med coronavirus.
Annonce

Egtved: Hvis du er i tvivl, om du har været smittet med covid-19, kan du nu få afklaring på Egtved Apotek. Apoteket tilbyder nemlig test for antistoffer mod den nye coronavirus.

Testen foregår ved, at apotekets faguddannede personale laver et lille prik i fingeren og opsamler en dråbe blod, som bliver undersøgt for antistoffer mod virusset SARS-CoV-2, der forårsager covid-19. Efter 10 minutter kan testen vise, om blodet indeholder antistoffer, og dermed om testpersonen har været smittet.

Apoteker Peter Merrild er glad for at kunne tilbyde testen på apoteket. I en pressemeddelelse fortæller han følgende:

- Vi har gennem sommeren oplevet en stigende efterspørgsel på denne test og derfor har vi nu fået efteruddannet vores personale, så kan imødekomme dette. Generelt har vores lokalområde ikke været hårdt ramt af smitte. Først og fremmest, fordi vi ikke bor så tæt, men vi oplever også på apoteket, at alle er meget omhyggelige med afstand og med at spritte hænderne af. Det skal vi blive ved med.

Annonce

Blandt de bedste på markedet

Der findes i øjeblikket ingen tilgængelig antistoftest, der kan give et fuldstændigt sikkert resultat. Men den test, man benytter på Egtved Apotek, er valideret af Statens Serum Institut som en af de sikreste på markedet.

- Ud over at udføre testen giver apotekets personale også en grundig fortolkning af testens resultat og alle kunder får et skriftligt testsvar udleveret. Der må ikke være tvivl om hvad testen viser og hvordan man skal agere efterfølgende, siger Apoteker Peter Merrild.

Apoteket tilbyder testen i hele åbningstiden og uden tidsbestilling. Testen koster 269 kroner.

Annonce

Det lokale apotek er klar til at hjælpe

Antistoftest er blot sidste skud på stammen af tiltag Egtved Apotek har taget i Corona-krisen.

- Der er opstået et behov for at have et større lager af hånddesinfektion og nu også mundbind og det har vi fået – uden at gå på kompromis med kvaliteten. For eksempel skal spritten skal være så duftneutral som muligt, understreger apotekeren.

- Vi sætter samtidig en stor ære i rådgive om korrekt anvendelse. Skulle man ikke ønske at komme ind på apoteket, kan vi levere varer ud med meget kort varsel – ofte samme dag. Og rådgivningen kan vi klare over telefonen eller på chatten via webshoppen dinApoteker.dk. På den måde er det lokale apotek et vigtigt omdrejningspunkt i Corona-krisen”, afslutter Apoteker Peter Merrild. /cmm

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce