Annonce
Egtved Posten

Egtved Smedje går all in på service

Inden længe bliver fem til tre i den administrative del af Egtved Smedje. Mia Schultz (tv) er netop blevet ansat, Gitte Allermann starter som selvstændig bogholder, Kenni Søndergaard Dahl er virksomhedens indehaver, Peder Larsen har været projektansat siden 1. maj. Nu er hans mission fuldført og han skal videre til et nyt job. Og sidst, men bestemt ikke mindst, er overmontør Christian Elkjær. Det er ham der har det forkromede overblik når det hansler om opgaver hos kunderne og montørernes dagligdag. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
I denne tid sker ting og sager hos Egtved Smedje. Virksomheden har fået lagt nye strategier, hvor blandt andet bedre service for kunderne skal være i fokus.
Annonce

Egtved: I syv måneder har Peder Larsen været projektansat hos Egtved Smedje. Her var det blandt andet meningen, at han skulle være med til at strukturere arbejdsgangen i virksomheden og brede budskabet omkring vandsikkerhed og tilbagestrømningssikring. Udover det, har han i tæt samarbejde med indehaver af Egtved Smedje, Kenni Søndergaard Dahl, fået lagt en ny strategi i virksomheden, hvor især kundeservice har været i fokus.

Annonce

Farvel til Peder

Den 30. november var Peder Larsens sidste dag som projektansat hos Egtved Smedje.Nye skibe er nu blevet sat i vandet, Peder Larsen har fuldført sine opgaver, og det har han gjort med stor glæde. Peder Larsen er 1. december startet som produktchef hos Agrometer i Grindsted.

Annonce

Goddag til Mia

Som en del af den nye strategi i virksomheden, har Egtved Smedje nu ansat Mia Schulz. Blandt hendes hovedopgaver vil være dét at skulle sikre, at projektet omkring vandsikkerhed og tilbagestrømningssikring kører som det skal, og også meget gerne optimere det og få det til at blive en naturlig del af virksomhedens daglige opgaver. Herudover vil endnu mere udadvendthed fra Egtved Smedje og kontakt med kunderne også være en del af Mia Schultz’s opgaver, hvilket hun også glæder sig meget til.

- Det bliver spændende at kunne være med til at føre virksomhedens nye tiltag ud i livet og få dem til at fungere optimalt for alle parter, lyder det fra Mia Schultz.

Annonce

Farvel til Gitte

Gitte Allermann, der gennem flere år har været kontorassistent hos Egtved Smedje kunne rigtigt godt tænke sig at prøve livet af som selvstændig. Derfor har hun sidste arbejdsdag i virksomheden 31. december, og hun har nu startet sin egen bogholder-virksomhed.

Annonce

Goddag til en ny tid

Vi tror på, at det er rigtigt godt, at vi med vores nye strategi kan tilbyde kunderne endnu mere og bedre service, hvilket i sidste ende ikke blot kan være besparende for kunderne, idet fejl og mangler løbende kan blive udbedret, men det giver dem også tryghed ved, at alt fungerer som det skal, forklarer Kenni Dahl. Og han fortæller videre:

- Vi vil virkelig gerne give kunderne en god oplevelse, når vi er hos dem. De skal føle, at vi hjælper med at holde øje med alle deres installationer, og ikke blot det vi lige er kommet for at reparere. De skal føle sig sikre og trygge.

Og netop derfor har Egtved Smedje blandt andet ansat Mia Schultz, der i samarbejde med både Kenni Dahl, overmontør Christian Elkjær og alle virksomhedens montører skal sørge for at kunderne får den bedste service og rådgivning muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Egtved Posten

Klumme: Optimisme

Egtved Posten

Høstfest med Kandis i Jordrup

Annonce