Annonce
Egtved Posten

Ejendomsmægler efter øget boligsalg: - Vi kan godt bruge flere boliger

Ejendomsmægler Estate Hjort i Egtved. Arkivfoto: Mette Mørk
Hos Estate Hjort i Egtved nåede mæglerne deres mål for 2020 allerede 1. oktober. Og interessen for boliger i Egtved fortsætter.
Annonce

Egtved: Har du fået ny nabo i år, så er du langt fra den eneste.  Estate mæglerne i Egtved, Lis Hjort Kammersgaard og Søren Hjort, har nemlig haft travlt i 2020 - især de sidste otte måneder af året.

Meget mod mæglernes forventning steg boligsalget nemlig i året, hvor ingenting var, som det plejede at være, og alt var nærmest umuligt at forudsige. Allerede 1. oktober havde Søren Hjort og hans søster Lis Hjort Kammersgaard nået det mål, de havde sat for 2020.

- Da landet lukkede ned, sagde hovedkontoret, at vi godt kunne drosle ned og forberede os på at køre på lavt gear, men salgstallene har været gode siden coronanedlukningen i foråret. Der gik lige et par uger, hvor man skulle finde sine ben i det her, men så begyndte det at tage fart, siger Søren Hjort.

Januar havde Estate Hjort mæglerne et fint salg. Efter en stille periode kom der gang i boligsalget igen i løbet af foråret og sommeren. Maj startede en kurve, der toppede i juli.

- Væksten i vores branche passer meget godt med den vækst, vi har set i andre brancher, der har med boliger at gøre, siger Søren Hjort og fortsætter:

- Danskerne har gjort meget mere ud af deres boliger under coronaen, og i nogle tilfælde har indretning ikke været nok. Jeg tror, at coronasituationen har fået folk til at overveje deres behov i forhold til, hvordan og hvor vi bor.

Annonce

Købere kommer udefra

Har du fået ny nabo i år, så er det en god chance for, at din nabo er ny på Egtved-egnen. 40 procent af de boliger, som Søren Hjort og hans søster Lis Hjort Kammersgaard har solgt i 2020, er nemlig solgt til købere, der ikke i forvejen boede i Egtved og omegn.


Vi har en del københavnere, der kigger i området lige for tiden.

Søren Hjort, ejendomsmægler Estate Hjort i Egtved


- Der er mange fra for eksempel Kolding og andre nabobyer, der har fået øjnene op for Egtved-området. Men vi har også en del københavnere, der kigger i området lige for tiden, fortæller Søren Hjort, der gætter på, at de har opdaget, at der er god plads og smuk natur her i området.

Annonce

Attraktivt at sælge

Har man overvejet at sælge sin bolig, så mener Søren Hjort, at det er nu, man skal komme på banen.

- Vi har fået en del fine emner ind, men vi kan godt bruge flere huse. Så går man og tøver, så er det et attraktivt at sætte til salg nu, siger Søren Hjort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Stor fejring må vente

Egtved Posten

Hjælp med at opklare mysteriet

Egtved Posten

Klumme: Årets knald?

Egtved Posten

Klumme: Drømme

Egtved Posten

Julen kom til Egtved i en Lupo

Annonce