Annonce
Egtved Posten

Eriks første sværd lå ved hans side om natten: - Begrænsningens kunst er vanskelig, men jeg kunne godt tænke mig en bronzekanon

Erik Andersen er 74 år, og har siden han var dreng samlet på historiske blankvåben. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Erik Andersen samler på historiske kårder, sværd og pallasker, og så er han medarrangør af den kommende våben- og militaria messe i Vandel, der hvert år tiltrækker mennesker fra store dele af Europa.

Randbøl/Vandel: Erik Andersen var den første borger i Vejle Amt, der fik tilladelse til at holde blankvåben i sit hjem. Det var tilbage i 1970’erne.

Han var på dette tidspunkt flyttet med familien fra København, hvor han også selv er født og vokset op, og hvor hans særlige interesse for gamle historiske blankvåben udviklede sig.

- Jeg kan huske, jeg som knægt brugte meget tid inde på Tøjhusmuseet og snakkede med konservatorerne, fortæller han.

Annonce

Erik Andersen samler på historiske kårder, sværd og pallasker. Selvfølgelig ikke efterligninger, men den ægte vare fra mellem 1700 og 1800-tallet, nogle ældre, nogle yngre. Blankvåben, hvor fæstet har kongelige våbenmærker og krummelurer, og hvor selve klingen har indgraverede symboler.

Jyske Våben- og militaria messe

  • Søndag den 26. september klokken 10 til 16.
  • Foregår i Vandel Sportshal.
  • Besøgende er meget velkommen til at medbringe effekter til vurdering.
  • Erik Andersen er medarrangør af messen.

Han viser en af favoritterne frem, en dansk pallask fra 1772 med sølvfæste, båret af en garder fra Livgarden til Hest, der blev nedlagt i 1866.

Dansk pallask fra 1772 med sølvfæste, båret af en garder fra Livgarden til Hest. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Erik fortæller, at han løbende bytter og køber, så der er en kontinuerlig udskiftning i samlingen, alligevel har han endnu ikke byttet sit første blankvåben væk, han som 16-årig købte for 160 kroner.

- Den lå ved siden af mig dengang, når jeg skulle sove. Det gør den ikke mere, siger han og henter en spansk officerkårde med messingfæste fra 1870’erne.

- Var det ikke, fordi det var min første kårde, så var det nok en, jeg havde fået byttet mig væk til noget andet, siger han.

Våbenmesse i Vandel

Som en del af foreningen Jyske Våben- og Militariaforening er han medarrangør på den store Jyske våben- og militariamesse i Vandel den 26. september klokken 10 til 16. Her kommer historieentusiaster fra hele landet og flere steder i Europa for enten at bytte, købe eller bare beundre de samlinger indehaverne af standene viser frem.

Spansk officerkårde fra 1870, og Erik Andersens første blankvåben, han købte som 16-årig. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Vi kan mærke, der er en sitren efter, at det skal til at ske igen, siger Erik Andersen. På grund af coronaen blev arrangementet aflyst sidste år.

Annonce

En kanon til samlingen

Han tager også selv til våbenmesse i udlandet, men ikke for at købe sværd eller knive, for det er ikke kun blankvåben, der interesserer den passionerede samler. Der er også alt det, der ikke direkte er våben.

Det er historien, der betyder noget

Erik Andersen

Han finder en trækasse frem, der står noget på tysk, men ellers ser den ikke ud af noget særligt. Den var i tidernes morgen skyllet op på land ved Langeland og ved et tilfælde endte den i Eriks hænder. Han beholdt den uden at kende dens historie, indtil han en dag sad og læste et magasin.

En pistol fra 1806, en kanonlås der har siddet på en kanon fra Slaget på reden samt en kasse anvendt til opbevaring af spoler til kodemaskinen Enigma. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Dér så jeg et billede af kassen, siger han.

Det viste sig, at kassen havde indeholdt spoler til den berømte Enigma kodemaskine, som tyskerne anvendte under 2. verdenskrig. Selvom Eriks kasse er tom, har han ikke tænkt sig at sælge den.

- Det er historien, der betyder noget, understreger samleren.

Selvom samlingens størrelse ikke har samme vokseværk som engang, har man stadig lov til at drømme.

- Begrænsningens kunst er vanskelig, men jeg kunne godt tænke mig en bronzekanon. En af de gamle selvfølgelig, men så skal jeg have kanontilladelse, siger han og leer.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Erik var et prægtigt menneske og en fremragende formidler

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Egtved i lyserødt: Der blev grinet, sunget og tændt lys i brysternes tegn

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Skørt nok: Lette mænd på tynde hjul vil få folk til at valfarte til Øssbyland

Egtved Posten

Betty Rosenlund er kåret til årets frivillige Ildsjæl 2021

Egtved Posten

Flere medlemmer i Ældrerådet vil hellere vil afholde fredsvalg end fremmødevalg, fordi kandidaterne er så få: Formanden er uenig og går af

Egtved Posten

Ung 23-årig er hoppet ud i drømmen: Mathias har han startet egen tømrervirksomhed

Egtved Posten

Se billederne: En æra sluttede i Fynslund - Sepp sagde farvel som aktiv i fodbold

Egtved Posten

Lokalråd står klar med nyt navn, ny formand, og ny kommunikation: - Det skal være nemt at finde frem til os, lyder budskabet

VEJLE

Vejle Spildevand skal opspore corona i vandet fra dit toilet: Smitten kan måles i kloakken, inden du bliver syg

Egtved Posten

Egtved summede af liv i lørdags

Egtved Posten

Jernalderlandsby er dukket op under nyt udstykningsområde i Egtved

Egtved Posten

Vi har fået en ny hjælper på avisen. Den hedder Eventinfo

Egtved Posten

Per kan fejre 25-års jubilæum i Lego Koncernen

Egtved Posten

Ny virksomhed i Ågård giver dig klarhed og skønne sager til selvforkælelse

Egtved Posten

Tucan Club kåret som en af Europas bedste

Egtved Posten

Gitte Gade om det der sker i næste uge: Det er bevist, at det nytter, og vi kender jo nærmest alle nogen der har været ramt

Egtved Posten

Tyveknægte smadrede ruder og stjal festtøj og overtøj

Egtved Posten

Stemningen var eksplosiv, men økonomien løb kun lige rundt: Alligevel afløser festival det, som alle har kendt til gennem mange år

Egtved Posten

Egtved er klar til at vise sig frem for voksne og børn

Egtved Posten

Kom indenfor og blive klogere: Kenni har åbnet et showroom i Egtved

Egtved Posten

Efterskole og friskole vil bygge til for 40 millioner kroner

Egtved Posten

Fredag aften siger Sepp Piontek definitivt farvel til det aktive fodboldliv: Det sker i en lillebitte by, der bliver løbet over ende

Egtved Posten

Eriks første sværd lå ved hans side om natten: - Begrænsningens kunst er vanskelig, men jeg kunne godt tænke mig en bronzekanon

Annonce