Annonce
Egtved Posten

Farvel og goddag på apoteket

Fra mandag 1. april er det Peter Merrild (th) der står bag skranken på apoteket, når han overtager Egtved Apotek og Vejen Apotek efter Ulla Poulsen, der nu har valgt at forlade arbejdslivet efter 28 år som apoteker. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Fra mandag 1. april er 42-årige Peter Merrild den nye apoteker i Egtved og Vejen. Han sætter især tilgængelighed, faglighed og lokal forankring i højsædet.
Annonce

Egtved: Efter 28 år som apoteker, har Ulla Poulsen valgt, at sige farvel og tak til arbejdslivet.

Hun er nu 67 år gammel, og for hende er tiden blevet moden til, at der skal være fokus på nye sider af livet. I foråret 2018 opsagde hun derfor sin bevilling til Egtved og Vejen apoteker med virkning fra 31. marts i år.

Den nye apoteker, der fra Lægemiddelstyrelsen har modtaget bevillingen til Egtved Apotek og Vejen Apotek inklusiv 14 lokale håndkøbsudsalg og filialen Vejen Trolde Apotek, er den 42-årige Peter Merrild fra Højen ved Vejle.

Jeg er meget tryg ved at skulle overgive apotekerne til Peter, og faktisk så ligner vi hinanden på mange områder og vi deler mange holdninger.

Ulla Poulsen, apoteker

Annonce

En god overgang

- Jeg er meget tryg ved at skulle overgive apotekerne til Peter, og faktisk så ligner vi hinanden på mange områder og vi deler mange holdninger, siger Ulla Poulsen. De to apotekere har i den seneste tid mødt hinanden en del for at kunne skabe en så god overgang og overlevering som muligt. - Og jeg må sige, at Ulla har passet virkelig godt på personalet. Alt er jo fuldstændigt køreklar. De har allesammen styr på sagerne, lyder det fra den imponerede og forventningsfulde kommende apoteker.

Annonce

Erfaring og viden

Peter Merrild kommer senest fra en stilling som souschef på Kolding Løve Apotek, hvor han har været siden 2011. Her har han arbejdet en del med ledelse og forandring. Han har også en fortid i Lægemiddelstyrelsen og har undervist farmakonomelever på fagskolen Pharmakon i Hillerød. - Den røde tråd i mit cv er nok især, at det har handlet om slutbrugeren. Det er blandt andet fagligheden og rådgivningen til kunden, der har optaget mig meget, lyder det fra Peter Merrild. Og han fortæller videre, at det helt klart også er noget af det, der vil være i fokus, når han fra mandag 1. april træder til, som den nye apoteker på egnen.

Annonce

Lokal forankring, tilgængelighed og noget nyt

Men noget af det allervigtigste for Peter Merrild vil også være tilgængeligheden. - Det skal være sådan, at uanset hvor man bor og hvilke muligheder man har, så skal det være nemt og ligetil at kunne handle på apoteket. Vi skal være til stede hele tiden, pointerer han.

Peter Merrild fortæller blandt andet, at det også gælder, når man er online, og at der derfor snart er en lancering af en ny webshop på vej, ligesom man også på sigt ville kunne foretage video-opkald til apoteket. Og som en naturlig del af dét, at være til stede, er også, at den lokale forankring, som Peter Merrild brænder meget for.

Annonce

Nærvær og tid til at mærke efter

- Men nu vil jeg i første omgang stikke en finger i jorden og mærke godt efter i forhold til det hele, siger Peter Merrild, der glæder sig til rigtigt at komme i gang og være en del af hverdagen på apotekerne i både Egtved og Vejen.

Ulla Poulsens hverdage kommer sikkert også til at handle om, at stikke en finger i jorden og mærke godt efter. Bare på en anden måde. - Èn ting er helt sikker. Jeg har ikke lyst til at skulle have så travlt, som mange siger de har, når de stopper med at arbejde, lyder det afsluttende fra hende. Familien og et udvalg af fritidsaktiviteter har højeste prioritet, og hun glæder sig blandt andet til at skulle afsted og cykle langs Elben i nær fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Egtved Posten

Klumme: Optimisme

Egtved Posten

Høstfest med Kandis i Jordrup

Annonce