Annonce
Egtved Posten

Fest- og Kulturugen på Egtved-egnen er aflyst

Fest- og Kulturugen i Egtved sluttes som regel af med Etnisk Dag. Her kan alle opleve mad fra mange kulturer rundt om i verden, da udenlandske borgere der bor på egnen, står klar med deres boder med eksotiske retter. Men dette programsatte arrangement og 25 mere, er nu enten blevet aflyst eller udsat af de enkelte aktører. Overordnet er Fest- og Kulturugen aflyst. Arkivfoto: Mette Mørk
Egtveds årlige Fest- og Kulturuge, der var planlagt til i år at foregå 27. marts til 5. april, er på grund af hele situationen med coronavirus aflyst.
Annonce

Egtved: - Efter statsministerens udmelding på TV torsdag 11. marts, har vi nu besluttet at aflyse årets Fest- og Kulturuge, lyder det fra Hanne Younes, der er formand for Egtved-egnens Fest- og Kulturuge.

Hun begrunder det videre med, at foreningen på ingen måde kan forsvare at opfordre folk at deltage i og arrangere begivenheder i disse tider.

- Vi får også løbende besked ind fra de forskellige arrangører om, at også individuelt har besluttet enten at udsætte eller aflyse, men hele konceptet omkring Fest- og Kulturugen kan vi ikke bare nøjes med at udskyde. Det er vi simpelthen nødsaget til at aflyse, forklarer Hanne Younes.

Eksempelvis har Teaterforeningen Blæksprutten valgt at udsætte de planlagte forestillinger af stykket "Vores Sensommer", som blandt andet skulle opføres lørdag 28. marts i Bredsten Håndværkerhus, fredag 3. april i Egtved Idræts- og Multicenter og 5. april i Nørup Sognegård.

Foreningen understreger i et opslag på Facebook, at der er tale om udsættelser af stykket og ikke aflysninger. Der bliver oplyst nye datoer, når man atter kan samles i større forsamlinger uden fare for smitte.

Og fra De KunstNære lyder beskeden sådan her:

- Efter de nyeste udmeldinger fra myndighederne om Coronavirus og dens følger, har vi besluttet at aflyse eller at udsætte udstillingen med De Kunst Nære i Ågård Forsamlingshus her sidst i marts. I stedet vil vi forsøge at gennemføre det planlagte program sidst i september - med fernisering 25. september og udstilling 26. og 27. september.

Hanne Younes beklager meget, men håber på forståelse for foreningens beslutningen om at aflyse dette års Fest- og Kulturuge, der i år skulle have haft temaet "Om lidt...". Og tjaaa... Man ved aldrig, hvad der kan ske om lidt.

Fest- og Kulturugen havde 26 programsatte arrangementer, som altså nu enten er blevet aflyst eller udsat af de enkelte aktører. Overordnet er Fest- og Kulturugen aflyst.

- Men vi vender stærkt tilbage til næste år, hvor Kunst- og Kulturugen falder på 19. til 28. marts, lyder det afsluttende fra hende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Egtved Posten

Klumme: Optimisme

Egtved Posten

Høstfest med Kandis i Jordrup

Annonce