Annonce
Egtved Posten

Firehøje Håndbold går nye veje med salg af traditionsrig lotto

Stine Juul Hansen, der er formand for Firehøje Håndbold, fortæller, at Firehøje Håndbold i år ikke ringer på dørklokkerne. Til gengæld laver de coronasikker omdeling i alle postkasserne, når dette års lottohæfter skal omdeles. Privatfoto
I 37 år har Firehøje Lotto eksisteret og hvert år har folkene bag gået fra dør til dør for at sælge lottonumre. I år bliver det dog anderledes.
Annonce

Firehøje-området: I 1984 blev de første lottonumre/hæfter solgt i forbindelse med Firehøje Lotto, arrangeret af Firehøje IF. Nu er der gået 37 år, hvor det altid har været traditionen, at lotteriets numre blev solgt, når for eksempel spillere og betyrelsesmedlemmer ringede på døren først på året. Men på grund af den nuværende corona-situation noget anderledes i år.

- Vi kunne se to muligheder for os. Enten skulle vi i år aflyse Firehøje Lotto, hvilket vi ville være meget kede af at skulle, eller så måtte vi finde en anden måde at gøre tingene på, lyder det fra Stine Juul Hansen, der er formand for Firehøje Håndbold.

Håndboldformanden fortæller videre:

- Der er mange grunde til at holde fast i at kunne sælge vores lottohæfter. Det er en tradition, der går mange år tilbage, og så betyder det meget for Firehøje Håndbold med den økonomiske støtte, som vi får ud af lottosalget. Det betyder blandt andet, at vi har mulighed for at købe rekvisitter, håndbolde, små mål og kan lave arrangementer, og så har det også betydning for kontingentet.

Annonce

Derfor hæfter i postkasser

Stine Juul Hansen synes samtidig, at det er vigtigt at holde fast i at kunne dele lottosalgets fine lottohæfter ud til alle borgerne rent fysisk, hvor også lotteriets mange lokale sponsorer er synliggjorte og hvor der fortælles om Firehøje IFs sportsafdelinger, og mere til.

- Så jo, vi har besluttet, at lottohæfterne skal uddeles til alle postkasser i Firehøje-området, men vi ringer ikke på døren i år. I stedet bliver de omdelt i alle postkasser, og så er det sådan, at man efterfølgende kan melde tilbage, hvis man vil købe. Og vi har jo rigtigt mange, som hvert år trofast har kunne købe de samme lottonumre, som altid, og det skal de stadig have mulighed for, forklarer Stine Juul Hansen.

Hun fortæller samtidig, at det i år dog blot er håndboldklubbens bestyrelse der vil køre rundt til postkasserne, hvor det ellers også har været spillerne, som har hjulpet til.

- Vi vil gerne gøre det hele så coronasikkert som muligt. Derfor skal lottohæfterne ikke gennem for mange hænder, og så gør vi i det hele taget dét, at selve pakningen og leveringen er gjort med alle mulige former for forholdsregler. For eksempel har vi pakket hæfterne ind i poser, så man kan lade dem ligge i postkasserne et stykke tid, inden man henter dem ind, forklarer hun.

Annonce

Flere muligheder

Man kan vælge enten at forny sit Firehøje Lotto-hæfte eller, hvis man er ny, melde ind, at man gerne vil deltage. Det skal gøres senest 25. februar ved at betale enten via MobilePay, bankoverførsel eller betale kontant.

Annonce

Støtte betyder meget

Støtten fra Firehøje Lotto har også betydet, at håndboldklubben har kunnet starte nye tilbud, som for eksempel håndboldfitnessholdet “Fit for fight”, og der har været mulighed for at lave arrangementer med både børn og voksne i klubben.

Håndboldklubben har samtidig deres storsponsor, som blandt andet sponserer spillertøj, hvilket de er meget taknemmelige for, også.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

20 år med mode og mennesker

Egtved Posten

Udstiller i kommunens kantine

Egtved Posten

Vi mangler deltidsbrandmænd

Egtved Posten

Klumme: Lyset er på vej

Annonce