Annonce
Egtved Posten

Flot anmeldelse til Blues Egtveds koncertaften

Filip Hofmann på scenen med Ole Frimer og The Blues Overdrive da de 3. oktober gav deres hyldest til bluesmusikken i Danmarks “grand old man” Peter Thorup. Privatfoto
Blues Egtved har for nyligt afholdt koncert i Egtved Forsamlingshus. Efterfølgende er der skrevet rosende ord fra koncertanmelder.
Annonce

Egtved: For nyligt kunne man i Egtved Forsamlingshus endnu en gang opleve swingende blues-musik, da Blues Egtved arrangerede koncertaften med Ole Frimer og The Blues Overdrive og deres hyldest til bluesmusikken i Danmarks “grand old man” Peter Thorup.

På grund af corona-situationen, var der denne gang naturligvis ikke så tæt-pakket med publikum, som de mange andre år, men stemningen, flæskestegen med rødkål og musikken var ifølge arrangør Filip Hofmann, helt som det skulle være, og han glæder sig ligeledes over den flotte koncertanmeldelse, der siden er blevet skrevet af Jakob Wandam på bluesnews.dk.

Han skriver blandt andet sin indledning til koncertanmeldelsen således:

“En elefant kom marcherende … Sådan fristes man næsten til at indlede, når nu det rent faktisk var en flok Elefant-øl, der blev sat foran musikerne denne lørdag aften. Helt i Thorups ånd …

Stemningen, musikken og flæskestegen var akkurat så godt som det plejer at være, når Blues Egtved for en stund forvandler Egtved Forsamlingshus til et lille stykke USA. Eneste forskel var antallet af publikum og afstanden mellem folk. Privatfoto

Og hvilken ånd og stemning, der blev formidlet. Gutterne i The Blues Overdrive har altid vedkendt sig at have stor beundring for og inspiration fra Peter Thorup. Og Ole Frimer. Og Frimer var så sandelig også med i fornem stil denne aften den 3. oktober i Egtved Forsamlingshus.”

Og sådan slutter ordene fra Jakob Wandam:

“Ole Frimer og The Blues Overdrive kan deres Thorup. Det giver noget helt særligt at overvære sådan en opvisning i både sublimt guitarspil og overbevisende, indlevet sang. Det er meget betegnende at kalde det en tribute, en hyldest. Især har Martin Olsen og Andreas Andersen, begge guitar, ladet sig inspirere af Thorup og Frimer – det høres også på deres egne udgivelser. Og Ole Frimer er et veletableret navn i sig selv, men det er så herligt, at han på denne måde er med til at hylde sin gamle musikalske makker.

Peter Thorup er desværre ikke med mere selv – men nøj, hvor er det godt, at nogen bærer hans lyd og musikalske tilgang videre – uden plekter!”.

Den ellers planlagte kommende koncert med Krissy Mathews i Egtved Forsamlingshus 7. november er blevet aflyst, men kalenderen for 2021 er allerede ved at være godt besat med koncerter af blandt andet Richard Farrell i marts og Perry Steinbäck og Uffe Steen i oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Egtved Posten

En aften med dansk musik

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Egtved Posten

Klumme: Feministisk heksejagt

Annonce