Annonce
Egtved Posten

Grænseforeningen Vejle Vesteregn: Sammen er vi bedst

Ekspertpanelet lytter. Fra venstre er det Kristian Pahus, Jens Beirholm, Jens Ejnar Christensen, Lasse Rodewald og Jørgen Møllekær. Foto: Mogens Bach
2020 bliver det helt store jubilæumsår med den landsdækkende fejring af 100 året for Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland – også kaldet Nordslesvig – atter forenedes med Danmark efter 56 års tysk styre.
Annonce

Lokalt: 100 års udvikling i grænselandet med et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen har ført til en fredelig sameksistens på trods af, at begge parter indtil slutningen af 1900-tallet så hinanden som modstandere.

Samtidig med, at 2020 er et jubilæumsår, har Folketinget og de sidste to regeringer besluttet, at 2020 også skal være et venskabsår for dansk-tysk samarbejde. De to markeringer tog Grænseforeningen Vejle Vesteregn hul på allerede i november ved at invitere til en paneldebat. Forholdsvis lokale kræfter fortalte om, hvordan de fra hver deres arbejdsplads oplever det dansk-tyske samarbejde.

Paneldeltagerne var Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen; redaktionschef Kristian Pahus, Vejle Amts Folkeblad/Jysk Fynske Medier; mejeriejer Jens Beirholm, Nørup; Museumschef Morten Teilmann-Jørgensen, Kongernes Jelling; chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis og kultur- og pressechef Lasse Rodewald, den tyske ambassade i København.

Uden at arrangøren havde villet det, viste det sig, at paneldeltagerne, undtagen borgmesteren, havde rødder i Sønderjylland og Sydslesvig.

Kultur- og pressechef Lasse Rodewald forklarer energisk om den tyske ambassades facilitering af kulturprojekter i det dansk-tyske venskabsår 2020. Foto: Mogens Bach
Annonce

Danskere er generelt alt for dårlige til tysk

Hovedpointen i aftenens debat var danskernes katastrofale mangel på tyskkundskaber. Tyskland er vores største handelspartner, og vi er i direkte landforbindelse med Tyskland. Jens Beierholm, der eksporterer 95 procent af sin osteproduktion til Tyskland, slog fast, at det er helt nødvendigt at kunne tysk for at handle med tyskerne.

Og man er nødt til at forstå tysk for at kunne rette sig efter tysk lovgivning. Industrien lever af Tyskland, kommenterede Jens Beierholm. Morten Teilmann-Jørgensen bemærkede, at med 1 million tyske turistovernatninger om året i Danmark, er det meget lidt turistvenligt, at der ikke er tekstet på tysk i Kongernes Jelling. Vi er nødt til at få den tyske historie med i fortællingen og interessere os for dem.

- Vi har så meget fra Tyskland i det danske, at det er på tide, vi bliver os det bevidst, hvilket gøres mest effektivt ved at kunne læse og forstå sproget, udtalte Morten Teilmann-Jørgensen.

Borgmesterens forhold til Tyskland afgøres, da han er landmand, blandt andet af, at han kan eksportere sine grise til Tyskland. I det hele taget er tyskerne ordentlige folk, konkluderede han.

Vejles politikere har besøgt Hamborg for at studere en moderne metropol. Med hensyn til det grænseoverskridende arbejde er der god kontakt mellem Vejle og Slesvig på brandvæsenets område.

Annonce

Manglende forståelse og interesse for tysk og Tyskland

Jørgen Møllekær fra Flensborg Avis var inde på, at langt flere tyskere interesserer sig for Danmark og Norden, især for vores velfærdssamfund, end danskerne gør for Tyskland. Vi skal opdage den lødige tyske kultur og bør for eksempel læse Goethe på tysk. Lasse Rodewald fra den tyske ambassade oplyste om deres facilitering af kulturmødet dansk-tysk.

De søsætter flere projekter i 2020.

- Det var en aften, hvor vi blev dunket oven i hovedet med den manglende forståelse og interesse for tysk og Tyskland. Vores fremtid afhænger af Tyskland, hvilket er et grænseoverskridende perspektiv her ved indgangen til 100 året for Genforeningen, fortæller Kirsten Rykind-Eriksen fra Grænseforeningen og tilføjer:

- Jubilæumsfejringen skal bruges til at se fremad, men dog med et tilbageblik for at forstå os selv som et folk og arbejde frem mod at definere en ny sammenhængskraft. Men måske er kampen om grænselandet ikke slut endnu?

Man kan følge med på www.genforeningen 2020, hvor der kan læses om de kommende 900 arrangementer i det næste halve års tid.

Grænseforeningen Vejle Vesteregn udkommer med et fyldigt program for egnen 1. januar. Der holdes blandt andet en stor Folkefest i Jelling 24.-25. april, hvor der bliver noget for alle aldersklasser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce