Annonce
Egtved Posten

Højvangs stuehus brændte: Omfanget af skaderne kendes endnu ikke

Det er det fine, gamle stuehus her, der var brand i 30. december. Omfanget af skaderne kendes endnu ikke. Arkivfoto: Mads Hansen
Overgårdens Skoles gamle skolebygning på Aftensang brændte mandag. Branden er formentlig forårsaget af en defekt el-tavle.
Annonce

Egtved: Kort før midnat mandag 30. december rykkede brandmændene ud i Egtved, hvor der var opstået en brand i taget på stuehuset på Højvang.

Branden var ikke så nem at slukke, da det brændte under tagstenene og isoleringen. Det var derfor nødvendigt at fjerne en hel del tagsten og save hul i staget for at komme helt ind til branden.

- Taget i den ene del af bygningen er ødelagt, men derudover er der sket omfattende vand- og sodskader på førstesalen i bygningen, fortæller skoleleder på Egtved Skole, som Overgårdens Skole hører under, Villy Raahauge.

Det er sandsynligvis en defekt el-tavle, der har forårsaget branden, oplyser han.

Kommunale Ejendomme vil formentlig indenfor den næste uges tid besigtige bygningen og danne et overblik over skadernes omfang samt give en vurdering af, hvad det vil koste at udbedre skaderne.

Bygningen blev indtil sidste vinter brugt som skolebygning af Overgårdens Skole. Men da der blev konstateret skimmelsvamp i bygningen, rykkede lærere og elever over i opstillede pavilloner ved siden af Højvang. Siden har stuehuset stået tomt.

I øjeblikket arbejder Vejle Kommune i øvrigt på at overdrage stuehuset til brug for Egtved Museumsforening, der har udstilling i de øvrige bygninger på Højvang. Hvordan branden her påvirker det videre forløb, vides på nuværende tidspunkt ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce