Annonce
Egtved Posten

Her på skolen går de klædt som i gamle dage: Elever og ansatte fejrer, at det er 300 år, siden byen fik sin skole

Denne tavle er muret ind i Egtved Skoles ældste bygning. Hvor man, oversat fra latin, blandt andet kan læse: "Jeg grundlagde efter den af mig givne fundats denne skole og som denne 240 i kredsene til bestandigt underhold for 12 rytterafdelinger, 1721." - af Kong Frederik 4. Foto: Egtved Skole
Mandag 29. november bliver en anderledes dag for eleverne på Egtved Skole, hvor det bliver markeret, at det nu er 300 år siden, at Rytterskolen, som var forgangsskolen for folkeskolen i Egtved, blev grundlagt.

Egtved: Mandag 29. november vil billedet se noget anderledes ud, end man ellers er vant til på Egtved Skole. Her starter dagen nemlig i skolegården med eleverne på lange lige rækker, to og to, som vil stå klar til en skoledag i de gamle dages tegn.

Ikke alene vil de pænt stå på rækker i skolegården, men de vil også være klædt som skolebørn gjorde det for hundredvis af år siden.

Lærere, pædagoger og skoleleder vil ej heller være undtaget. Alle vil være klædt på i de gamle dages tegn.

Annonce

Blandt andet kan man forvente at se skoleleder Villy Raahauge i hvid skjorte og sort jakkesæt med butterfly. Det hele tilføjet et gammelt ur og sikkert også sygekassebriller. Akkurat som en skoleinspektør, eller rettere en såkaldt førstelærer, som det også hed i fordums tider.

Hele denne skoledag dedikeres nemlig til markeringen af, at den allerførste skole, Rytterskolen, blev etableret i Egtved blev for 300 år siden af Kong Frederik 4. Helt præcist skete det 11. oktober 1721.

Men dengang var skolen ikke for alle sognets børn. Den nærmere fortælling om hele begyndelsen på skolelivet i Egtved vender vi tilbage til længere henne i historien.

Hele dagen lang

- Fra skolegården går vi indenfor til morgensang, hvor eleverne stadig vil stå på rækker. Der vil også være bibelhistorie, og vi skal bede fadervor, forklarer viceskoleinspektør Henriette Vendelbo Eriksen, der glæder sig til den kommende skoledag i historiens tegn, hvor der vil blive gjort en stor indsats for, at Egtved Skoles elever får en stærk fornemmelse af, hvordan det var at være skoleelev i gamle dage.

Hun fortæller videre, at der i løbet af dagen vil være forskellige aktiviteter med relation til historien, hvor blandt andet gamle elever og forhenværende lærere vil komme og berige dem med deres minder og historier. Blandt andre brødrene Carsten og Bjarne Karlsen, der er lokalkendte for deres store viden og fyldige fotobank om Egtveds historie.

- Og så arbejder vi på, at vi på dagen skal servere skolemad for børnene, som man fik i gamle dage. Vi har fået fat i tavler og grifler, og så skal der laves gammeldags gymnastik med drenge og pige opdelt, hver for sig, så det skal nok blive en rigtig god dag.

Henriette Vendelbo Eriksen glæder sig også over, at forhenværende lærere også vil komme på dagen og lege gamle sanglege sammen med skolens elever, og en violinspiller er endda også med.

- Det er blevet gjort et kæmpe stykke arbejde bag denne her dag, og det er altså især Kirsten Jenasen og Henning Nielsens fortjeneste (begge forhenværende lærere på Egtved Skole, red.). De har bare gjort en kæmpe indsats - både rent praktisk og i forhold til at samle oplysninger om selve historien, slår viceskoleinspektøren fast.

Annonce

Altid på samme matrikelområde

Kirsten Jensen og Henning Nielsen fra Egtved har blandt andet skrevet således omkring den første skole i Egtved:

"Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter, 240 Rytterskoler, eller "De kongelige Skoler". Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne var almueskoler for rytterdistrikternes børn. De er forløbere for folkeskolen. Ryttergodserne dækkede imidlertid kun omkring en sjettedel af Danmarks areal, men flere store godsejere støttede initiativet ved også at lade bygge skoler på deres godser. Alligevel var der endnu områder på landet, hvor der ingen undervisning fandt sted.

Der blev opført nye grundmurede bygninger til skolerne, og der udstedtes instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle skolerne blev opført efter samme grundplan: bygningen skulle være 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Skolerne indeholdt forstue og skolestue. Og et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen samt en stald til lærerens kreaturer. Flere steder blev de oprindelige tagsten efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.

Skolerne blev for det meste opført i umiddelbar nærhed af kirken, da det normalt var præsten, der førte tilsyn med undervisningen".

Og i Egtved var man altså så heldig, at her også blev opført en rytterskole, som rent faktisk ligger på samme matrikelområde, hvor Egtved Skole er beliggende i dag.

Annonce

Forgangsskole til folkeskolen

Skoleleder på Egtved Skole Villy Raahauge bemærker, at fejringen 29. november af Rytterskolens 300-års fødselsdag giver god mening, men havde det været Folkeskolens jubilæum, ville festlighederne sikkert have været endnu mere tydelige.

- Det var ikke alle børnene på egnen, der måtte gå på Rytterskolen, men kun de, som var børn af kongens rytteri, og det er jo en stor forskel fra, hvordan det er med folkeskolen, hvor alle børn må komme, forklarer Villy Raahauge, og han fortsætter:

- Men det er da også vigtigt at markere denne her begivenhed med den første skole i Egtved, som for øvrigt ligger på samme matrikelområde, hvor skolen i Egtved også er i dag, så der har jo faktisk gået skoleelever rundt her i de sidste 300 år.

- Vi skal markere begivenheden, og vi skal tænke tilbage på den tid, hvor en konge opførte skolen her i Egtved, for det er jo en god historie, og den skal fortælles, lyder det fra skolelederen, der altså om ganske få dage hopper i sort, hvidt og butterfly og sammen med hele skolen for en stund sætter sig ind i, hvordan det var at gå i skole engang.

Egtved Skole gennem tiden

1721: 11. oktober 1721 besluttede Frederik den 4. på sin 50-års fødselsdag, at der skulle opføres 240 rytterskoler i Danmark, hvoraf én af dem skulle være i Egtved langs Hjelmdrupvej.

1889: Den gamle rytterskole blev fjernet, og der blev bygget en ny Egtved Skole langs Hjelmdrupvej med lærerbolig i den ene ende og klasselokaler i den anden ende.

1916: Forskolen til 1. og 2. klasse blev bygget ved Østergade med lejligheder til lærerinderne på 1. sal. Bygningen kom senere til at rumme sognebiblioteket.

1937: Gymnastiksalen med klasselokalet oven over omklædningsrummet blev bygget. Klasselokalet blev også kaldet Stærekassen. Det blev i starten brugt af Egtved Tekniske Skole. Rytterskoletavlen er indmuret over indgangen og grundstenen er muret ind i væggen udenfor skoleinspektørens kontor.

1955: Den 25. juni 1955 blev grundstenen til den nye Egtved Skole muret ind i væggen ved det kommende inspektørkontor.

1956: Den 2-etagers bygning fra det nuværende bibliotek til gymnastiksalen blev bygget. Kontor og lærerværelse lå på hver sin side af indgangen med de skrå vinduer, så man kunne holde øje med eleverne.

1968: Aulaen (det nuværende bibliotek og kantine) og den 2-etagers bygning med sløjd, billedkunst, lærerværelse, kontor og klasselokaler blev bygget.

1968: Egtved Hallen indvies.

1975: Lille aula (nuværende SFO), mælkeboden (nu SFO-køkken), åbenplan med et stort fællesrum (nuværende blå bh.kl.), rød bh.kl., 1. og 2. årgang samt tandlægeklinik og sundhedsafdeling (nu forberedelsesrum) blev bygget.

1978: Åbenplan nedenunder til 3. eller 4. årgang samt fysiklaboratoriet på 1. sal blev bygget til.

1981: Biblioteket blev udvidet med en lav tilbygning til skønlitteratur.

2017: Gymnastiksalen blev ”nedlagt” og indmaden pillet ud, hvorefter den blev lavet til et indendørs koldt rum - kaldet BoXen - til bevægelse i både timer og frikvarterer. 

2020: Overgårdens Skole flyttede fra Højvang over på Egtved Skole, og der blev bygget et personalerum, kontor og toiletter til. Nederste afdeling i 1956-bygningen blev renoveret. Den gamle multibane blev fjernet, og hele skolegården blev renoveret inkl. en ny multibane.

Informationerne her er et uddrag af en grundig tidslinje udarbejdet af Kirsten Jensen og Henning Nielsen i september 2021

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Rørte virksomhedsejere modtog pris: - Vi er så heldige at have vind i alle sejl i øjeblikket

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Mindeord: Palle ville så gerne nå at blive 100 år, men sådan skulle det ikke gå

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Meget fin dame besøger tøjbutik: Hun er mest grøn og meget naturlig

Egtved Posten

Klumme: Ligestilling

Egtved Posten

Butikker arrangerer amerikansk lotteri for kunderne

Egtved Posten

Der bliver heller ikke juleoptog i år: - Men vi skal nok sørge for masser af julestemning alligevel

Egtved Posten

Navne: 25 års jubilæum i Lego Koncernen

Egtved Posten

Her på skolen går de klædt som i gamle dage: Elever og ansatte fejrer, at det er 300 år, siden byen fik sin skole

Egtved Posten

Klumme: Hvor skal vi bo – by eller land?

Egtved Posten

Butikker arrangerer amerikansk lotteri for kunderne

Egtved Posten

Få overblikket her: De er ude, de er inde, og de er nye - og så mange stemmer fik de

Egtved Posten

Lynge nyder sin nye tilværelse i De gamles hjem: - Jeg har endda tid til at lave mad, inden min kone kommer hjem

Egtved Posten

Klumme: Fokus på trafikken

Egtved Posten

Søren Peschardt er indstillet til Dannebrogordenens Ridderkors

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Henrik Sandholm (K)

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Gitte Frederiksen (V)

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Morten Skovlund

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Lars Schmidt (V)

Egtved Posten

Byrådsmedlem efter tv-indslag: Cykelstier er ikke overflødige - heller ikke i landområderne

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Svend Erik Nielsen (DF)

Egtved Posten

Derfor mister Vester Nebel sin eneste selvstændige bager: - Jeg har i en periode haft en arbejdsdag på 17 timer, og det holder ingen jo til

Egtved Posten

Klumme: CO2 og klimaet

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Sten Byriel (LA)

Annonce