Annonce
Egtved Posten

Hos Ulvedal er der nu gået 35 år med ost på menuen

John Skovdall Mathiasen er indehaver af Ulvedal Ost, som 8. september kan fejre 35-års fødselsdag. Foto: Mette Mørk. Foto: Mette Mørk
John Skovdall Mathiasen er en sand ostens mand. Ikke alene har han beskæftiget sig med denne mangfoldige spise i årevis, men han er også vild med selv at smage på den, hver dag, hele året rundt.

Egtved: Ost, jeg må ha' ost, jeg vil ha' ost. Ost, ost, ost, ost, ost Jeg må ha' o-hooost... sådan lyder nogle af ordene af Sebastians Ostesang fra 1986, og sådan kunne det måske også lyde inde i hovedet på Egtved-egnens egen ostehandler gennem mange år. Allerede fra morgenstunden handler det for ham om ost...

- Jeg spiser først morgenmad, når jeg kommer på kontoret, og så er det altid et godt stykke rugbrød med ost, jeg får. Og sådan er det hver eneste dag. Så er vi ligesom i gang, og der er lagt en god bund for dagens første timer. Jeg elsker også at kunne lave et godt ostebord, når der kommer gæster. Der er altid ost i hjemmet. Ost er bare noget af det bedste, slår John Skovdall Mathiasen fast.

Han er indehaver af Ulvedal Ost, og siden han var en lille dreng, har den smagfulde spise med de gule nuancer været omdrejningspunktet i hans liv.

Annonce

Jeg spiser først morgenmad, når jeg kommer på kontoret, og så er det altid et godt stykke rugbrød med ost, jeg får. Og sådan er det hver eneste dag.

John Skovdall Mathiasen, indehaver af Ulvedal Ost

Og samtidig har det at kunne handle været en passion.

- Jeg er flasket op med handel. Jeg var tre år gammel, da min far, Karl Mathiasen, startede Mathiasen Ost. Dengang blev jeg aldrig passet i dagpleje eller børnehave, og min mor arbejdede på bomuldsspinderierne, så jeg kørte rundt på torvene sammen med min far i hans varebil. Da jeg blev omkring en otte år gammel, fik jeg lov til at hjælpe med at sælge, når vi var ude omkring, og jeg husker, at jeg var vild med det. Jeg er sikker på, at det var her, at kimen til min interesse for salg og engros blev dannet, lyder det fra ostemanden, der i nu 48 år har beskæftiget sig med ost og handel, hvor det de seneste 35 år har været i kraft af hans livsværk, nemlig Ulvedal Ost.

Han nåede dog også lige indimellem at få sig en uddannelse som kontormaskinemekaniker og være inde som soldat, men siden han var omkring 20 år, har det været osten, som har præget hele hans arbejdsliv. Først som en del af Mathiasen Ost sammen med sin far og sin bror og siden som selvstændig i Ulvedal Ost.

Ulvedal var hjemmet

- Da min far døde i 1986, blev det min bror, der fik lov til at køre Mathiasen Ost videre, men jeg ville egentligt også gerne blive ved med at handle med ost. Så der besluttede jeg mig for at starte min egen virksomhed, tilføjer han, og forklarer videre, at han dengang sammen med sin kone og børn boede på ejendommen Ulvedal nær Egtved, og deraf kom navnet til Ulvedal Ost.

Ulvedal Ost handler, udover de gode råvarer, for John Skovdall Mathiasen om engrossalg og gode relationer til både leverandører og kunderne.

- Handel og engros har altid interesseret mig, og det falder mig naturligt. Og så holder jeg bare rigtig meget ud af at komme ud til alle vores leverandører både i Danmark og udlandet, fortæller ostehandleren, for hvem det er vigtigt med de gode relationer og nære kontakter, men også har en passion for de gode produkter, hvorfor der ikke er én eneste ost eller anden handelsvare hos Ulvedal Ost, som han ikke har smagt på.

Annonce

Ulvedals egne oste

John Skovdall Mathiasen startede Ulvedal Ost i 1986, og siden 1987/88 har virksomheden haft adresse på Tudvadvej 1a i Egtved. Her bliver ostene modnet og pakket, og herfra rejser de smagfulde sager med både runde og kantede former ud i det ganske land til blandt andet supermarkeder og specialbutikker.

- Og så er hylderne og hele luften i vores kølerum med til at give smag til osten. Her har vi nemlig fået opbygget en god bakterieflora, og det har udviklet sig gennem årene. Hvis vi flyttede i nye lokaler, så ville det aldrig blive det samme, siger John Skovdall Mathiasen, der hver dag bruger tid på at holde øje med ostene og samtidig sørger for at vende dem på hylderne.

Hos Ulvesal Ost findes mange varianter af de smagsfyldte gode sager. Både æstetik, kvalitet, smag og historierne bag, er der kælet for. Foto: Mette Mørk

Hos Ulvedal Ost er der flere grene indenfor produkterne. Der er ostene og andre gode sager som oliven, kiks, olier og lignende, som kommer fra andre leverandører, og så er der Ulvedals egne oste, som først bliver produceret hos blandt andet lokale mejerier, og som herefter lagres, passes og plejes hos Ulvedal Ost - blandt andet indtil den rette smag, alder og konsistens er opnået.

- Nogle af vores egne oste, Egtvedpigens ost og Tørskind Ost, bliver produceret hos Nørup Mejeri, og mælken til ostene kommer fra køer, der går på kanten af Vejle Ådal - så det er virkelig nogle ultralokale oste, og så smager de naturligvis rigtig godt, fortæller John Skovdall Mathiasen, der i det hele taget prioritere at arbejde sammen med de sidste små mejerier, der er tilbage i Danmark.

John Skovdall Mathiasen vender selv ostene på hylderne i kølerummene, hvor der findes en 35 år gammel bakterieflora, som er medvirkende til at udvikle smagen i ostene. Ostene bliver også vendt for blandt andet at skabe den rigtige struktur, form og huller. Foto: Mette Mørk

Blandt Ulvedal Osts egne oste er også Stygge Ulv, Lille Ulv, Grå guld, Rødhætte, Morfar og røget Gourmetblue.

Annonce

Det er et livsværk

For John Skovdall Mathiasen er Ulvedal Ost et livsværk, som han ikke blot holder meget af, men som også er en integreret del af hans liv.

- Jeg er nok noget af en arbejdshest, og det har jeg altid været. Egentligt burde jeg nok trappe ned på deltid - på grund af min alder - men det er jeg ikke lige kommet til endnu, smiler John Skovdall Mathiasen.


Annonce
Annonce
Egtved Posten

Flere medlemmer i Ældrerådet vil hellere vil afholde fredsvalg end fremmødevalg, fordi kandidaterne er så få: Formanden er uenig og går af

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Se billederne: En æra sluttede i Fynslund - Sepp sagde farvel som aktiv i fodbold

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Eriks første sværd lå ved hans side om natten: - Begrænsningens kunst er vanskelig, men jeg kunne godt tænke mig en bronzekanon

VEJLE

Vejle Spildevand skal opspore corona i vandet fra dit toilet: Smitten kan måles i kloakken, inden du bliver syg

Egtved Posten

Egtved summede af liv i lørdags

Egtved Posten

Dyrene er væk fra stalden: Nu gives der i stedet liv til hundeportrætter, natur og dåser på papir

Egtved Posten

Per kan fejre 25-års jubilæum i Lego Koncernen

Egtved Posten

Aktivitetscenter melder ud: Handymænd, besøgsvenner og aktiviteter kører igen i højt gear efter den lange nedlukning

Egtved Posten

Tucan Club kåret som en af Europas bedste

Egtved Posten

Tyveknægte smadrede ruder og stjal festtøj og overtøj

Egtved Posten

Det er over 70 år siden: Nu dukker minderne ud af buskadset, og noget vækkes til live

Egtved Posten

Lørdag blev Regner hyldet for noget, som ikke ret mange kan bryste sig med

Egtved Posten

Egtved er klar til at vise sig frem for voksne og børn

Egtved Posten

Hos Ulvedal er der nu gået 35 år med ost på menuen

Egtved Posten

Efterskole og friskole vil bygge til for 40 millioner kroner

Egtved Posten

Fredag aften siger Sepp Piontek definitivt farvel til det aktive fodboldliv: Det sker i en lillebitte by, der bliver løbet over ende

Egtved Posten

Nu har du muligheden for selv at grave en sensation op af mulden: Arkæologer inviterer borgere med til udgravning ved Egtvedpigens grav

Egtved Posten

Oldboyslandsholdet vs det lokale oldboyshold i Fynslund

Egtved Posten

Kan vi ikke blive enige om, at nu har vi haft cykelløb nok her for de næste par år?

Egtved Posten

Jeg kunne se deres skygger nede på landevejen. Det var ikke sjovt: Olga fyldte for nyligt 100 år. Læs hendes særlige historier her

Egtved Posten

Cykelklub i replik: Vi ved, at kommunikationen med mange Egtved-borgere gik galt, og det tager vi til efterretning

Egtved Posten

Dameaften på vej: Multikunstner og forfatter taler om livsglæde i med- og modgang på en lyserød aften

Egtved Posten

Mødet mellem kunstneren og publikum: Fire lokale kunstnere åbner dørene

Annonce