Annonce
Egtved Posten

Hun bliver konferencecenters nye direktør: Marianne skal sætte kursen for stedets videre udvikling

Marianne Kjerkegaard Kristensen er ny direktør hos Vingsted Hotel & Konferencecenter. PR-foto
56-årige Marianne Kjerkegaard Kristensen tiltræder 1. februar som ny administrerende direktør hos Vingsted Hotel & Konferencecenter. Fra starten bliver en af de vigtigste opgaver at udarbejde en ny strategi for stedets udvikling de næste år.

Vingsted: Vingsted Hotel & Konferencecenter kan snart byde velkommen til stedets nye administrerende direktør.

1. februar 2022 tiltræder Marianne Kjerkegaard Kristensen nemlig og overtager direktørstolen efter Mette Ravn, der efter ni år sagde op tidligere på arbejdet, idet hun pr. 1. oktober havde fået nyt job som administrerende direktør hos golf- og spa-resortet Himmerland.

Marianne Kjerkegaard Kristensen har omfattende ledererfaring fra forskellige brancher, blandt andet fødevareproduktion, undervisning og byggeri. Hun kommer fra en stilling som administrerende direktør i arkitektfirmaet RUM. Derudover har hun stor erfaring fra flere bestyrelsesposter og er næstformand i energiselskabet NRGi.

Annonce

- Marianne har både de ledelsesmæssige og menneskelige kvaliteter, der skal til for at føre hotellets og konferencecenterets positive udvikling videre. Vi glæder os til samarbejdet og føler os meget sikre på, at Marianne med sin økonomiske baggrund, omfattende erfaring og store engagement er den helt rette til jobbet, lyder det fra Vingsted Hotel & Konferencecenters bestyrelsesformand Lars Steen Pedersen i en pressemeddelelse.

Et passende tidspunkt

Salg- og marketingchef hos Vingsted Hotel & Konferencecenter Brian Runge glæder sig meget til at byde den nye direktør velkommen 1. februar 2022.

- Marianne kommer fra en anden branche, ligesom vores tidligere direktør gjorde, og det har vi faktisk rigtig gode erfaringer med. Hun har en meget spændende profil og får et stærkt lederteam bag sig, så jeg er helt tryg ved, at hun vil kunne drive Vingsted godt videre, siger han.

For ham at se er det et godt tidspunkt at få en ny direktør ind i huset.

- Under den tidligere direktør har Vingsted gennemgået en omfattende transformation fra et idrætscenter til et firestjernet konferencecenter, og vi har haft en klar strategi med at forsøge at trække naturen ind i centret og gøre det til en del af vores DNA. Den strategiplan er næsten 100 procent gennemført, så den nye direktør kan nu være med til at sætte nye mål og udarbejde en ny strategiplan for, hvordan stedet skal udvikle sig de næste år, fortæller Brian Runge.

Marianne Kjerkegaard Kristensen ser også frem til at kunne tiltræde direktørposten om halvanden måned.

- Jeg glæder mig til at være med på den fantastiske rejse, som Vingsted er på. Kombinationen af naturen, faciliteterne, den stærke holdånd og de dygtige medarbejdere har de bedste muligheder for at give gæsterne en fuldkommen oplevelse. Jeg glæder mig til at være med til at vælge de næste værdiskabende destinationer på denne rejse og gøre en mærkbar forskel sammen med bestyrelse, medarbejdere og samarbejdspartnere, siger Marianne Kjerkegaard Kristensen i pressemeddelelsen.

Privat bor Marianne på en gård i Stouby. Hun er gift og har fire børn – og hunden Leo.

Jeg glæder mig til at være med på den fantastiske rejse, som Vingsted er på.

Marianne Kjerkegaard Kristensen, kommende direktør


Annonce
Egtved Posten

Dødsfald: Ernst er gået bort

Annonce
Egtved Posten

Planer for stort besøgscenter ved Egtvedpigens Grav droppet: Nu vil styregruppe have nye idéer på banen

Annonce
Egtved Posten

Ny udvalgsformand om elevflugt fra lille skole: 'Der skal handles nu, ellers dør skolen bare en stille død'

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Lille skole er ramt af elevflugt, og lukning truer: 'Det her er alvorligt, og vi er nødt til at handle nu'

Egtved Posten

Klumme: Rimelighed i fællesskabet

Egtved Posten

Nissen med den gule fører-hue vandt fotokonkurrencen

Egtved Posten

På café i en smart bybil for Mokkaens skyld

Egtved Posten

Jane og Brian modtog i december Årets Skulderklap i Vorbasse

Egtved Posten

Konferencecenter måtte afskedige godt hver femte medarbejder: Et år senere er medarbejdertallet tilbage på niveau

Annonce