Annonce
Egtved Posten

Hvem var Hans Kjær?

Bjørn Andersen, journalist og forfatter, cand. mag i dansk sprog og kulturantropologi. I mange år videnskabs-medarbejder i radio og TV,  kendt blandt andet for sin både morsomme og seriøse optræden i talkshow-programmet "Næste uges TV". Hans Kjær var bror til Bjørn Andersens morfar. Foto: iPerspektiv
En beretning om et stort menneske, der blev "glemt".
Annonce

Egtved: Mange kender gravstenen ved Hans Kjærs fredede grav på Egtved kirkegård, men knap så mange er klar over, hvem han egentlig var, ud over at han betegnes "en af egnens store". Det får man at vide i en stor artikel i den årbog, som Historisk Samfund for Sydøstjylland i morgen eftermiddag offentliggør ved en reception på Egtved Museum. Arkæologen, museumsinspektør Hans Kjær var ikke alene en af områdets store men en national og international berømthed, der satte sine spor såvel i den danske muld som i det stenede landskab i Det Hellige Land. Hans tilknytning til Egtved-egnen var exceptionel, en fantastisk skæbne som vidner om et lokalsamfund med en kollektiv ånd og et sammenhold, som man som nutidig iagttager må forbavses over.

Forfatteren til artiklen i årbogen, journalisten og forfatteren Bjørn Andersen, kommer til receptionen og har lovet at sige et par ord. Egtved Posten har talt med ham og han fortæller:

- Hans Kjær blev født i 1873 som det første af fem børn i et fattigt lille husmandssted i Oustrup Mark. Faderen, der også var egnens postombærer, døde, og moderen stod alene tilbage og skulle forsørge familien. Det var længe før de store sociale samfundsreformer, og en egentlig offentlig fattighjælp fandtes ikke. Hans Kjær voksede op i en ubeskrivelig fattigdom, ubegribelig for os i dag. Han var usædvanlig begavet, hvilket hans skolelærer og præsten bemærkede, og på deres initiativ begyndtes faste indsamlinger, der i første omgang frigjorde ham fra at blive sendt ud i ansættelse som røgterdreng og senere fik ham til latinskolen i Fredericia. Borgerne i Egtved sogn sendte ham penge, tøj og madvarer, og bekostede til sidst et universitetsstudium i København. I slutningen af studiet blev han studentermedarbejder på Nationalmuseet, hvor han senere blev museumsinspektør.

- Han var i slutningen i første trediedel af 1900-tallet en betydningsfuld skikkelse i udforskningen af den danske oldtid. Han gjorde samtidig en uvurderlig indsats for danskernes forståelse for kulturarven og dens betydning for vores selvforståelse. Han gennemførte fredlysninger landet over; der var praktisk taget ikke det sted i Danmark, han ikke besøgte fra 1902 til 1917, hvor han på rejser hver sommer reddede utallige kæmpehøje og langdysser, der var ved at blive pløjet ned før den landsomfattende fredningslov. Over hele landet (også i sin hjemegn) tilskyndede han desuden befolkningen til at dyrke interessen for arkæologi og til at oprette lokalhistoriske foreninger. Derved satte han sit præg på det danske kulturlandskab og den dermed forbundne danske identitet. Centralt i hans eftermæle er også hans udgravninger af mere end hundrede oldtidsfund, deriblandt Solvognen. I videnskabelige kredse blev han særligt kendt for sine epokegørende udgravninger af en jernalderboplads ved Ginnerup i Thy, hvor han udviklede en ny arkæologisk metode, der gjorde ham verdensberømt. På Nationalmuseet var han i en lang årrække økonomisk ansvarlig og dermed i realiteten en slags vicedirektør. Han rejste meget også i udlandet og deltog i et væld af internationale arkæologi-konferencer.

- I slutningen af 1920'erne drog han til Det Hellige Land på den første af tre arkæologiske ekspeditioner til det sted, hvor man formodede, at det bibelske Shiloh lå engang i oldtiden. Det lykkedes ham faktisk at finde indicier for eksistensen af det bibelske sted, og en senere meget omfattende udgravning ved en verdensberømt arkæolog kunne bygge videre på Kjærs arbejde og endeligt fastslå stedets identitet. Hans Kjær blev under arbejdet i 1932 ramt af tyfus og døde på et hospital i Jerusalem. Hans kiste blev ført til København, hvor han fik en statsbisættelse. Efter hans testamentariske ønske blev han begravet i Egtved, hvor han hviler mellem sine forældre.

- I Danmark blev Hans Kjær grundlæggeren af den moderne formidling af viden for hvermand om vores historie og oldtid. Alle sagkyndige er enige om, at han med sine utallige foredrag, artikler i aviser og tidsskrifter, sine bøger og til sidst også foredrag i den nystartede radio med rette kan sammenlignes med Nationalmuseets skaber, C. J. Thomsen. Ingen af hans kolleger har overgået ham på det felt. Han blev en meget populær hjemlig berømthed, rost af kong Frederik den 8. og ridder af Dannebrog, fortæller Bjørn Andersen, der imidlertid tilføjer:

- Nu kunne man måske tro, at hans løbebane udelukkende var en succesfuld dans på roser. Det var langt fra tilfældet. Hans start i livet var et alvorligt handikap for ham, han klarede sig dårligt i intrigerne og kampen på museets bonede gulve og fik aldrig dér den fortjeneste, som vitterlig tilkom ham. Janteloven virkede for fuld kraft, selv efter hans død. Han var så uheldig at virke i den værste periode af museets historie, hvad angår det indre klima. Da Historisk Samfund for Sydøstjylland bad mig skrive en artikel om Hans Kjær gjorde jeg det klart, at min beretning ikke skulle være en overfladisk solstrålehistorie med en opremsning af Kjærs fortjenester. Årbogens redaktionsudvalg gav mig grønt lys, og det er jeg dem taknemlig for. Det er blevet til en dokumenteret artikel om personen Hans Kjær, men derfor langtfra en kedelig historie.

Hvorfor har du skrevet artiklen?

- Der skete jo det mærkelige efter Hans Kjærs død, at han blev stort set glemt, hvilket jo er en stor uret. Han var min morfars storebror, jeg har dybe familiemæssige rødder i det sydøstjyske, hvor begge mine forældre er vokset op. Længe har jeg villet give Hans Kjær den genoprejsning, han fortjener. For en del år siden stod jeg for at skrive en bog og foretog en omfattende research på museer, på institutter, universiteter og i arkiver herhjemme og i Israel, jeg var også på en "ekspedition" til Shiloh. Jeg talte med mange mennesker også i Egtved. Fik indsamlet et enormt materiale. Desværre blev jeg ramt i hjertet af en blodprop, der nær havde taget mit liv. Nu har jeg fulgt researchen op og skrevet en menneskelig historie om arkæologen og kulturformidleren, som jeg håber, vil blive læst. Det fortjener han.

Arkæologen, museumsinspektør Hans Kjær  (1873-1932). Ikke alene en af egnens store, men berømt og populær i hele landet og kendt på den internationale arkæologi-scene. Foto fra 1928. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce