Annonce
Egtved Posten

Leder: Hvorfor er det vigtigt at minde om at støtte lokalt?

Christina Møgelvang Mosegaard. Privatfoto

Egtved: Mange lokalsamfunds handelsliv har, som det også er tilfældet i Egtved, gennem nu flere år mærket et pres fra blandt andet nye vaner med onlineshopping. Og senest er der coronakrisen, som har sat dagsordenen og har efterladt mange blødende og i krise.

Butikker har måtte dreje nøglen om eller har set sig nødsaget til at reducere i for eksempel åbningstider, udvalg og gode tilbud.

Der er ingen tvivl, om at der må kæmpes en hård kamp, især for de som er i detailhandelen.

Annonce

Lige nøjagtigt derfor er det vigtigt, at vi alle er bevidste om at støtte op, hvis vi vil beholde byens liv og handel. Det gode er nemlig, at vi alle har mulighed for at gøre en forskel i de små samfund, så hjulene kan holdes i gang - via ekstra støtte og omtanke, når vi handler ind.

Og så er der i øvrigt mange gevinster og fordele at hente ved at bakke ultimativt op om det lokale handelsliv. For eksempel sikrer man på den måde lokale arbejdspladser, og man understøtter for eksempel sponsorer bag lokale idrætsforeninger og klubber. Der er også den fordel, at man kan reducere sine transportudgifter, og ikke mindst er en god handelsby garant for at understøtte de lokale huspriser. Når der er liv i gaden, er der også et kollektivt liv at være sammen om. Alt i alt - ved at handle lokalt, er man ganske enkelt med til at sikre, at Egtved fortsat er en dynamisk og attraktiv by.

Samtidig tænker jeg, at det er vigtigt at fremhæve, at jeg ikke har fornemmelsen af, at Egtveds handlende ønsker at gå tiggergang og appellere til, at man skal handle hos dem af medlidenhed. Næh… når de snakker om at sætte pris på Egtved, handler det sikkert mere om at fortælle, at byens butikker har enormt meget at byde på, og at de virkelig vil kunderne, og at de vil Egtved som by.

Forleden havde jeg en snak med citychefen i Vejle, Andreas Kiis Antonsen, der lagde vægt på, hvor vigtigt det er, at detailhandlen viser, hvad de kan give kunderne i stedet for at jamre. Og det fik mig til at tænke på Egtved. For her hører jeg meget sjældent jammer. Tværtimod. Jeg hører og ser butiksejere, der i dén grad sørger for at udvikle sig, følge med tiden og de nyeste trends - også hvad angår markedsføring og handel online.

Hatten af for de handlende i Egtved. De knyger på, er optimistiske og følger med tiden - også trods modvind. De har noget at byde på, og de er med til at holde Egtved i live. Og især derfor er det vigtigt, at vi handler hos dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Mindeord om Ole Have

Egtved Posten

Udstilling: Se min kjole

Annonce